Grammatik skaber hul i loven

Både Folketingets boligudvalg og daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) blev for knap tre år siden advaret om, at boligspekulanter lovligt kunne snyde lejere for at købe deres bolig på andelsbasis.

Et spørgsmål om simpel dansk grammatik kan lukke et gabende hul i den danske boliglovgivning. Det mener en århusiansk advokat og medlemmerne af en andelsboligforening, der af samme grund undrer sig over, at deres gentagne opråb til minister og folketing er blevet ignoreret i næsten tre år.

I 2005 advarede de således medlemmerne af Folketingets boligudvalg og tidligere socialminister Eva Kjer Hansen (V) om hullet, der siden har givet spekulanter frit spil til at kunne snyde lejere for muligheden for at kunne købe deres boliger på andelsbasis.

Utvetydig advarsel
Den utvetydige advarsel til de ansvarlige politikere fremgår af akterne fra andelsboligforeningen Bøgehaven i Lystrup ved Århus. For to år siden måtte medlemmerne af boligforeningen efter en landsretsdom skyde en hvid pind efter mulighederne for at kunne købe deres 39 attraktive rækkehuse i Bøgehaven som andelsboliger.

Årsagen var, at ejeren, selskabet KBUS 8 nr. 33 under ledelse af direktør Heine Delbing, sprang i målet, to dage før handlen med lejerne skulle have været underskrevet. Lejerne havde ellers været meget opsat på at købe husene, sådan som loven om tilbudspligt giver ret til, når en ejendom handles.

Derfor opfattede lejerne det som en selvfølge, at de skulle have boligerne tilbudt, da Heine Delbing sammen med sin tidligere hustru Eva og sønnen Nicolas i efteråret 2003 planlagde, hvordan de ville købe de 39 huse. Derfor havde beboerne allerede stiftet en andelsboligforening, da de fik det nedslående budskab:

Delbing-familien havde fordelt anparterne i deres selskab imellem sig, så ingen havde absolut flertal. Dermed undgik familien lejelovens finurlige regel om, at der kun er tilbudspligt, når »erhververen« (i ental, red.) opnår majoritet.

I frustration over at være gået glip af handelen anlagde lejerne sag mod Delbing-familien ved Vestre Landsret. Men den tabte de, fordi Vestre Landsret fortolkede ordene ” erhverver” og ”erhververe” helt bogstaveligt.

Strider med hensigten
Det er en linje, som også Østre Landsret i en anden sag har fulgt. Men det er en fortolkning, som lejernes advokat, Niels Lyhne, Interlex Advokater i Århus, mener strider mod lovens hensigt om, at lejere via en andelsboligforening skal have mulighed for at købe deres ejendom i forbindelse med ejerskifte.

Niels Lyhne advarede to gange i 2005 i skrivelser til både boligministeren og medlemmerne af Boligudvalget mod, hvad han fandt var et stort hul i loven.

Både Boligudvalget og den daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) lod i deres svar skinne igennem, at loven forekommer mindre hensigtsmæssig. Men siden er der intet sket.

»Når loven grammatisk sondrer mellem »erhverver« og »erhververe«, kan reglerne om tilbudspligt omgås og dermed gøres værdiløse,« siger Niels Lyhne, der mener, at sagen har været genstand for politisk syltning

»Når domstolene i modstrid med lovens hensigt har anlagt en striks ordfortolkning, er der et hul, som jeg kan undre mig over ikke er blevet lukket. Det kan gøres enkelt, uden at det berører andre love og regler. Lovens hensigt er at give lejere en mulighed for via en andelsboligforening at købe deres ejendom, uden at sælgere stilles dårligere,« siger Niels Lyhne, der også peger på et andet hul, der efter hans opfattelse er blevet godkendt af domstolene.

»Hvis man over et ApS eller A/S, der ejer en ejendom, lægger et holdingselskab, kan holdingselskabet helt eller delvist sælges, uden at lejerne skal involveres. Årsagen er, at holdingselskabet ikke juridisk ejer ejendommen. Men reelt er det holdingsselskabet, der er ejeren,« påpeger Niels Lyhne.

Forkerte oplysninger
I serien »Det store Ejendomsspil« har Morgenavisen Jyllands-Posten bl.a. beskrevet, hvordan beboerne i to nedslidte opgange på Nørrebro i København har følt sig taget ved næsen. Ejendommen på Peter Fabers Gade 40 og 42 er ejet af et anpartsselskab. Og to gange inden for det seneste par år har selskabet skiftet ejere. I den første handel blev ejendommen købt til en pris i omegnen af 22 mio. kr. for efterfølgende at blive handlet op i 29,5 mio. kr.

Men beboerne har kun fået tilbudt at købe til 29,5 mio. kr., selv om de i forbindelse med den første handel fik et brev om, at ejendommen var overtaget af selskabet Thorion Ejendomsholding ApS, der er fuldt ejet af Kenneth Schwartz Thomsen.

Kenneth Schwartz Thomsen har siden hævdet, at der var tale om forkerte oplysninger i brevet, der er afsendt af Dansk Bolig Administration K/S, som ligeledes kontrolleres af Kenneth Schwartz Thomsen.

I virkeligheden var der ifølge Kenneth Schwartz Thomsen ingen apartshavere med bestemmende indflydelse ved den første handel, hvorfor beboerne ikke havde ret til at overtage ejendommen som andelsboligforening.

Ifølge et stærkt forsinket regnskab fra Thorion Ejendomsholdning ApS, afleveret for få uger siden, ejede selskabet inden den sidste handel 36 pct. af anparterne i ejendommen. I et ligeledes for sent afleveret regnskab fra selskabet Kaloni Ejendomsholding oplyses det, at selskabet forud for den seneste handel ejede 32 pct. af anpartskapitalen i Peter Fabers Gade 40 og 42.

Det sidste selskab er stiftet i forbindelse med det billige køb af ejendommen. Selskabet har adresse privat hos selskabets direktør, der ligeledes underskriver regnskabet. Direktøren er den samme Kenneth Schwartz Thomsen, som ejer Thorion Ejendomsholding ApS. Og det er iøvrigt ham, der skriver under som køber, da ejendommen i sidste omgang handles til 29,5 mio. kr.

I regnskabet oplyses intet om, hvem der ejer Kaloni Ejendomsholding. Men Kenneth Schwartz Thomsen siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at selskabet er kontrolleret af en selvejende fond.

Beboerne på Peter Fabers Gade har hyret en advokat. Deres mål er at få lov til at overtage ejendommen til den første salgspris i omegnen af 22 mio. kr.

Det er siden lykkedes beboerne i Bøgehaven i Lystrup at købe deres 39 rækkehuse som andelsboliger for godt 47 mio. kr. Det skyldes udelukkende, at Vestre Landsret og siden Højesteret i en sideløbende sag har givet beboerne medhold i, at det var et brud på aftaleloven, at Delbing-familiens selskab så sent som to dage før skødets underskrivelse sprang i målet.

Selv om købsaftalen ikke var underskrevet, fastslog dommerne, at det af den omfattende korrespondence parterne imellem tydeligt fremgik, at der allerede var indgået en bindende købsaftale.


BRANCHENYT
Læs også