Den værdige modstander

Det er vanskeligt at bedømme, hvorvidt et afkast er godt eller skidt uden at have noget relevant at måle afkastet op mod. Men hvad er egentlig et godt indeks, og hvorfor overhovedet lave en sammenligning af afkastet?

Hvordan ved man om en steak er rigtig god, hvis man aldrig har smagt andre? Det samme kan man spørge sig selv om, når man skal bedømme sit investeringsafkast. Kan man overhovedet forholde sig til et afkast uden at skele til noget, der minder om det, man har investeret i? Et afkast på 8 pct. er eksempelvis godt, hvis markedet kun har givet 2 pct., men det er relativt skidt, såfremt markedet i samme periode har givet 15 pct.

Ikke desto mindre er der stadig flere fonde - især inden for de efterhånden velkendte hedgefonde - der ikke benytter sig af indeks, men i stedet har en målsætning om et absolut afkast. Det er umiddelbart nemt for investor at forholde sig til. Er man tilfreds med fondens afkastmålsætning, jamen så køber man varen. Dét, som et absolut afkastmål desværre ikke fortæller noget om, er, på hvilket grundlag afkastet skabes, og hvor risikofyldt investeringen er. Det kan godt være, at man får sit lovede afkast, men hvis man kunne have fået endnu mere ved blot at krydse gaden, vil man måske ikke længere være så tilfreds. Derfor er en relativ vurdering af afkastet interessant.

I medierne refereres ofte til to typer af indeks, når markedsudviklingen illustreres - nemlig de brede markedsindeks som f.eks. det amerikanske S&P500 og globale MSCI World, eller de mere smalle stilindeks, der refererer til en niche af det brede marked. Det er typisk disse to typer af indeks, som investeringsforeningerne bruger som sammenligningsindeks.

Når en investeringsforening vælger et indeks, er det først og fremmest afgørende, at der er en god balance mellem indekset og investeringsforeingens investeringsstil. Har man eksempelvis investeret i en dansk aktiefond, så vil et egnet indeks ofte være OMXCB, da det inkluderer de største og mest omsatte af alle danske aktier. Men bør man stadig være tilfreds med OMXCB som indeks, hvis fonden kun investerer i danske small cap aktier? Indekset afspejler nu ikke længere fondens investeringsstil, og eventuelle investeringsbeslutninger man tager på baggrund af en sammenligning, kan være truffet på et misvisende grundlag.

Fonden skal også være åben omkring det valgte indeks, så det er kendt af investorerne, inden der investeres i fonden. Det bliver ikke mindre vigtigt, når der er tale om en nystartet fond, hvor indeksets historiske udvikling er det mest konkrete, man som investor har at forholde sig til, når fondens risiko og afkast potentiale skal vurderes. Når man har investeret i en fond, er det relevant at følge udviklingen i både indekset og fonden, og således løbende evaluere de opnåede resultater. Derfor skal ikke kun afkastet på fonden, men også indekset være nemt at få information om.

De fleste fonde prøver at gøre det bedre end deres indeks. Det sker i praksis ved, at fonden investeringsmæssigt afviger fra indekset ved at overvægte aktier, som fonden tror, vil klare sig relativt bedre end indekset, og undervægte aktier, som fonden er mere lunken overfor. Det forudsætter naturligvis, at fondens investeringsrådgiver har en god indsigt i sammensætningen af indekset, da det øger bevidstheden om, hvorledes fondens investeringsbeslutninger adskiller sig fra indekset.

En god balance mellem indeks og fond øger troværdigheden af de nøgletal, som investor kan gøre brug af til at bedømme en fond. Eksempelvis har "BankInvest Danske Small Cap Aktier", der er nicheorienteret mod mindre danske selskaber, et årligt risikojusteret merafkast på 4,6 pct. over den seneste treårs periode, når OMXCB anvendes som indeks. Hvis man derimod benytter KFMX-indekset, der stemmer bedre overens med fondens investeringsstil, og som også er det indeks, fonden selv bruger, så er det årlige risikojusterede merafkast faktisk negativt med 4,9 pct. Et resultat, der giver et mere reelt billede af fondens opnåede resultater.

Men kan en fond, der følger sit indeks tæt, overhovedet gøre det bedre end indekset? Hvis fonden følger indekset 100 pct., så vil fonden pr. definition klare sig ringere end indekset på grund af de omkostninger, der ligger i fonden. Der skal således tages nogle aktive investeringsbeslutninger for at slå indekset. Jo mere fondene adskiller sig fra indeks, desto større mulighed har de for at klare sig markant bedre, men resultatet kan ligeledes blive markant ringere. Samtidig mindskes værdien af i det hele taget at evaluere afkastet op mod indekset.

Selvom der er en stigende fokus på absolutte afkast, så bør man som investor altid foretage en relativ betragtning af afkastet og fondens profil iøvrigt. Det er til stadighed et effektivt middel, når porteføljen skal evalueres, og man bør aldrig lade sig spise af med, at fonden ikke benytter indeks til sammenligning af opnåede præstationer. Alene Morningstar har mere end 29.000 indeks registerede, så selv den mest finurlige fond, bør kunne sammensætte et relevant indeks. Skønt mange fonde har svært ved at slå deres indeks, så findes der også porteføljeforvaltere, der har været i stand til at tage de rigtige bets og derved skabe et merafkast til investorne, endda med indeks der giver kamp til stregen.

BRANCHENYT
Læs også