Færre statspenge til DSB

DSB skal på smalkost. De offentlige midler, der sammen med billetindtægterne gør det til en overskudsforretning at køre tog i Danmark, falder kraftigt de kommende år.

Netop som regeringen varmer op til en privatisering af DSB, varsler selskabet smallere tider.

DSB har i årevis præsteret milliardoverskud før skat, men den tid er forbi:

»Vi kan forvente mere moderate overskud i fremtiden,« siger DSB's økonomidirektør Bartal Kass.

Baggrunden er faldende indtægter på de såkaldte kontraktsbetalinger, der primært omfatter de penge, staten betaler DSB for at køre tog på de danske skinner.

Overskuddet falder 40 pct.
Betalingerne vil falde kraftigt de kommende år, og allerede i år har DSB meddelt, at sidste års overskud på en rund milliard kroner før skat kommer til at falde med 40 pct. til 600 mio. kr. Det vil også være det naturlige leje for DSB fremover, vurderer Bartal Kass.

Men alene en fastholdelse af det niveau kræver store effektiviseringer eller passagervækst. Da DSB og Transportministeriet forhandlede en ny 10-årig aftale på plads i marts 2004, måtte DSB acceptere et markant prisfald på at transportere danskerne rundt på skinnerne og S-togsnettet fra 4,3 mia. kr. i 2005 til 3,3 mia. kr. i 2014.

Dertil kommer, at staten sidste år sendte Kystbanen i udbud. DSB vandt godt nok strækningen sammen med britiske First Group, men ifølge Trafikstyrelsen står den danske stat til en årlig besparelse på 100 mio. kr. i forhold til nu, da DSB driver strækningen alene.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens beregninger kan det sende DSB's overskud ned på 200 mio. kr., hvis de færre statskroner ikke modsvares af effektiviseringer eller vækst.

»Der er ingen tvivl om, at vi skal være en mere effektiv virksomhed end i dag,« bekræfter Bartal Kass.

Det går op og ned
De årlige kontraktsbetalinger reguleres jævnligt med tillægsaftaler eller andre forhold, der gør DSB's businesscase bedre eller dårligere.

For eksempel mister DSB over 900 mio. kr. i rede penge fra 2005 til 2008 på grund af de forsinkede IC4-tog.

Modsat har DSB sparet renter og afskrivninger på investeringen, og de to ting går omtrent lige op, siger Bartal Kass, som dog ikke dermed siger, at forsinkelsen er uden økonomisk betydning for koncernen:

»Havde vi haft IC4-toget, havde vi haft et bedre produkt, der kan danne grundlag for øget passagervækst. Det har absolut ikke været nogen god forretning for os, at de tog er forsinket,« siger han.

AnsaldoBreda har indvilget i at betale DSB en erstatning på 250 mio. kr., men heller ikke de penge får DSB glæde af.

Da politikerne sidste år blev enige om en genopretningsplan for det slidte skinnenet, konfiskerede de i samme åndedrag IC4-erstatningen til at finansiere gildet med.


BRANCHENYT
Læs også