Stor uenighed i OPEC

ENERGI Iran og Venezuela forsøger at genrejse debatten om, at olien ikke skal afregnes i dollars.

Oliepriserne har atter kurs mod de 100 dollars pr. tønde som reaktion på, at Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) på sit topmøde i Riyadh veg uden om at tage stilling til, hvad prisen på en tønde olie bør være.

Eneste hentydning til pris i Riyadh-erklæringen er, at OPEC vil »arbejde med alle parter om at sikre afbalancerede energimarkeder samt stabile og konkurrencedygtige oliepriser.«

Venezuelas præsident, Hugo Chávez, gjorde det klart, at han anser 100 dollars pr. tønde for at være »en fair pris«, mens topmødets vært, Saudi Arabiens kong Abdullah, henviste til, at »oliepriserne i dag, når man korrigerer for inflation, fremdeles ligger under niveauet i begyndelsen af 1980'erne.

Høje energiafgifter i de olieforbrugende lande rammer forbrugerne hårdere, end olieproducenterne gør«.

Korrigeret for inflation er den højeste oliepris, der ifølge det Internationale Energi Agentur (IEA) er registreret, 101,70 dollars pr. tønde i 1981. Da børshandelen med råolie først begyndte i 1983, eksisterer der ingen officielle olieprisrekorder før den tid.

Den højeste børsnoterede oliepris blev registreret den 7. november i år på New York Mercantile Exchange (Nymex) med 98,62 dollars pr. tønde for amerikansk råolie til levering i december.

Magtfaktor
Frem til den 1. november har OPEC holdt en stort set uændret olieproduktion i år. Alligevel har oliepriserne svinget fra et lavpunkt på 50 dollars i januar til striben af rekorder i begyndelsen af denne måned.

Trods den tilsyneladende enighed om, at de aktuelle oliepriser er kommet for at blive, var enighed ikke, hvad der kendetegnede det tredje OPEC-topmøde siden 1960.

Støttet af Iran slog den venezuelanske præsident til lyd for, at OPEC fremover skal føre den samme aggressive rolle som »politisk aktør«, der blev set i forbindelsen med det første olieprischok i vinteren 1973-74, da den arabiske olieboykot herhjemme bl.a. førte til forbud mod bilkørsel på søndage.

»OPEC er født som en geopolitisk magtfaktor, og den rolle er i dag for underspillet,« betonede Hugo Chávez.

Over for ham står de arabiske Golfstater med Saudi Arabien i spidsen, der er af en ganske anden opfattelse.

»Olie er en energiform, der skal anvendes til at skabe vækst og økonomisk fremgang. Olie skal ikke bruges som et konfliktskabende våben. De, der ønsker, at OPEC skal blive et monopol, som udnytter sin position, ser ikke sandheden i øjnene,« understregede kong Abdullah.

Dollarens rolle
Det nok varmeste emne under topmødet var spørgsmålet om, hvorvidt OPEC og dermed resten af verden skal fortsætte med kun at bruge den amerikanske dollar som handelsvaluta.

På trods af rekordhøje oliepriser må OPEC-landene se deres købekraft udhulet, hver gang de foretager indkøb, der afregnes i andre valutaer end dollaren.

Hertil kommer, at lande som Iran og Venezuela af ideologiske årsager gerne vil frigøre sig fra bindingerne til den amerikanske valuta.

I så godt som hele OPEC's 47-årige historie har man debatteret det forstandige i, at al handel med verdens vigtigste råvare er rent dollarbaseret.

I perioder med en stærk dollar som i midten af 1980'erne - rekorden er 12,4325 kr. den 26. februar 1985 - har de olieforbrugende lande debatteret, om ikke olien burde prissættes i en kurv af valutaer som eksempelvis den Internationale Valutafonds SDR.

Sammensat valuta
SDR - Special Drawing Rights (særlige trækningsrettigheder) - er sammensat af fire valutaer: amerikanske dollars, 44 pct., euro, 34 pct, japanske yen, 11 pct., og britiske pund, 11 pct. Kursen blev i går af Danmarks Nationalbank fastsat til 8,0607 for én SDR.

I perioder som nu, da dollaren er svag, er det OPEC-landene, som diskuterer det betimelige i at beholde dollaren som afregningsvaluta. Bundrekorden er 4,8055 kr. den 30. oktober 1978.

Debatterne har været mange, men på intet tidspunkt har der været en reel vilje til at gøre sig fri af den amerikanske valuta, primært fordi det vil gøre oliemarkedet endnu mere uigennemsigtigt end i dag, hvis råolie og olieprodukter skulle til at prissættes i forskellige valutaer eller i en konstrueret valuta som SDR, som de færreste er fortrolige med.

I Riyadh blev drøftelserne stilfærdigt lukket af Saudi Arabiens erfarne udenrigsminister, Saud al-Faisal, med bemærkningen om, at »alene talen om, at OPEC-landene igen vurderer dollar-dilemmaet, kan føre til yderligere pres på den amerikanske valuta«.

Den aktuelle olieproduktion stod ikke på topmødets dagorden, men OPEC har den seneste måned været i færd med at øge olieproduktionen, skriver det uafhængige Centre for Global Energy Studies (CGES) i sin månedsrapport for november.

Mere olie
OPEC vedtog på et ministermøde i september at øge olieproduktionen med en halv million tønder i døgnet med virkning fra den 1. november.

Globalt er verdensmarkedet i den forløbne måned blevet tilført en mio. tdr. olie mere hver dag end i august og september, hvoraf de 350.000 tdr. kommer fra OPEC, men det forøgede udbud har ikke forhindret en stribe olieprisrekorder.

Samtidig forsøger Saudi Arabien at tvinge priserne ned ved at sænke priserne på råolie med et højt svovlindhold, også kaldet »tung råolie«.

Da hovedparten af OPEC's ledige olieproduktionskapacitet netop består af denne type råolie, er der tale om en vægtig markering fra kongedømmet.

CGES oplyser, at Saudi Arabien har solgt laster af tung råolie til levering i december med en rabat på 16,35 dollars pr. tønde i forhold til den svovlfattige amerikanske råolie, der handles på Nymex. På basis af mandagens priser vil det sige 78,20 dollars pr. tønde.

Priserne holder
Den øgede olieproduktion i OPEC til trods vil priserne næppe falde mærkbart i løb et af vinteren, vurderer CGES. Dertil er produktionsforøgelsen kommet for sent. Dog hersker der fortsat stor usikkerhed om olieefterspørgselen i 2008.

CGES har gennem adskillige måneder varslet en meget afdæmpet vækst i efterspørgslen som følge af den dæmper på den verdensøkonomiske udvikling, som de høje oliepriser afstedkommer.

Seneste vurdering er en vækst på kun 600.000 tdr. i døgnet i 2008. Usikkerheden knytter sig primært til den økonomiske udvikling i USA og i Kina, der tilsammen forbruger en tredjedel af verdens olie.

Alt andet lige bør oliemarkedet på sigt notere sig det voksende udbud af olie på verdensmarkedet og begynde at handle olien ned i pris, mener CGES.

Sker det ikke, er der reelt sket en afkobling, idet oliepriserne på New York Mercantile Exchange og Intercontinental Exchange i London da ikke længere afspejler balancepunktet mellem udbud og efterspørgsel, men lever sit eget, hvor spekulative kapitalbevægelser har større indflydelse på prisdannelsen end mere jordnære faktorer.

I så fald vil oliepriserne udvikle sig så uforudsigeligt og urealistisk, at det uvægerligt må rejse en debat om, hvorvidt oliemarkedet de facto er brudt sammen, påpeger CGES.

Læs også