Nygaard til Vueling

LUFTFART Den tidligere Spanair-chef Lars Nygaard (billedet) gik ikke arbejdsløs længe, efter at han tidligere på måneden forlod jobbet som koncernchef for Spanair. Det skriver rejse-nyhedsbrevet Take Off.

Han tiltræder senest fra årsskiftet som adm. direktør for det spanske lavprisselskab Vueling. Selskabet åbnede i 2004 og har i dag over 20 fly, som dels flyver indenrigs i Spanien, dels har en række udenrigsruter. Men endnu ikke til Skandinavien - Vuelings mest nordlige destination er indtil videre Amsterdam.

Lars Nygaard afløser hos Vueling lavprisselskabets grundlægger, Carlos Munoz, som fortsat skal sidde i bestyrelsen for Vueling.

RB-Børsen

Læs også