Jobcentre snyder

Arbejdsmarked Arbejdsløse danskere får ikke den hjælp, de har krav på. I flere af landets jobcentre erstattes lovpligtige, individuelle samtaler med store møder, hvor 20-30 ledige samles til fælles information om arbejdsløshed.

»De sagde, at der ikke var ressourcer til at afholde individuelle samtaler. I stedet fik vi nogle generelle informationer om reglerne på arbejdsmarkedsområdet, og så gik vi hjem igen,« siger 31-årige Ea Laura til Ritzau. Hun var arbejdsløs i 11 måneder uden at komme til én eneste samtale i sit jobcenter.

Også 3F kritiserer jobcentrene for ikke at leve op til kravene på området. Men kritikken preller af på Michael Kornager, der er ansvarlig for jobcentrene i København. »Jeg kan kun beklage, hvis nogen har haft en uheldig oplevelse. Vi har de ressourcer, der skal til for at holde samtalerne. Men vi kan altid arbejde på, at kvaliteten skal være bedre,« siger han.

/ritzau/

Læs også