Mærker fusionseffekt

Medicin Medicinkoncernen Nycomed, der indtil i år havde hovedsæde i Roskilde, høster store synergifordele ved sammenlægningen med tyske Altana. I regnskabet for de første ni måneder af 2007 er driftsresultatet vokset med 29,4 pct. til 941 mio. euro eller omkring syv mia. kr.

»I det tredje kvartal ser vi klart fordele ved vores nye og større organisation efter integrationen,« udtaler koncernchefen Håkan Björklund, som nu har sit skrivebord i Schweiz. Omsætningen voksede i årets første ni måneder med små 5 pct. i forhold til samme periode sidste år og har nået knap 20 mia. kr. For hele året venter ledelsen, at omsætningen fortsat vil vokse beskedent, og begrundelsen er bl.a. en intens konkurrence fra kopiproducenter. Indtjeningen vil holde tempoet og udvise en vækst på 30 pct. for 2007, skriver ledelsen. Nycomed købte det betydeligt større Altana i december 2006 for over 30 mia. kr.

loa

Læs også