EU vil skære i landbrugsstøtten

Udsigt til milliard-nedskæringer af landbrugsstøtten. EU-Kommissionen vil anvende pengene til andre formål.

EU's danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel affyrer i dag startskuddet til et politisk slagsmål om fremtiden for EU's landbrugsstøtte - et slagsmål, der først ventes afsluttet i efteråret 2008.

Ifølge den officielle køreplan er der egentlig kun tale om en midtvejsevaluering og en række mindre justeringer af den landbrugsreform, der blev vedtaget i 2004. Det står imidlertid allerede nu klart, at Mariann Fischer Boels oplæg til dette såkaldte "sundhedstjek" af landbrugsstøtten har karakter af andet og mere end en hurtig måling af blodtryk og temperatur. Den danske kommissær har fundet skalpellen frem fra skuffen og anbefaler en regulær amputation af landbrugsstøtten.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens beregninger lægges der op til beskæringer, som på årsplan vil koste op mod 1,4 mia. kr. for de danske landmænd, som i dag modtager omkring 7,3 mia. kr. årligt i landbrugsstøtte.

I Fischlers fodspor
Landmændene har ellers haft udsigt til at kunne bevare deres nuværende støtteniveau stort set uændret frem til 2013, efter at EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i 2002 fastfrøs landbrugsbudgettet.

Men erhvervet må forberede sig på en betydelig reduktion i støtten, hvis Mariann Fischer Boel kan samle flertal for sine forslag. Dermed følger Mariann Fischer Boel samme kurs som forgængeren, østrigske Franz Fischler. Han skulle i 2002 foretage en lignende såkaldt midtvejsevaluering af landbrugspolitikken og benyttede lejligheden til en reform af hele den måde, som støtten fordeles på.

Mariann Fischer Boel fremlægger sit forslag for EU-Parlamentet i dag kl. 11, og de foreløbige udkast tyder på, at der bliver tale om indgreb, som får betydelige konsekvenser for danske landmænd.

Mariann Fischer Boel vil bl.a.:

? Skære i støtten til alle landmænd, der modtager mere end 750.000 kr. i støtte. Forslaget vil især ramme en række store godser i Tyskland og Storbritannien.

? Overføre 8 pct. af den direkte landbrugsstøtte til de såkaldte landdistriktsordninger. Kommissionen ventes at gøre meget ud af at understrege behovet for at flytte flere midler til landdistriktsordningerne. Her skal pengene bl.a. bruges til forskning i landbrugets muligheder for at tilpasse sig et ændret klima.

? Give de enkelte medlemslande mere fleksible muligheder for at anvende den såkaldte Artikel 69, som tillader, at 10 pct. af landbrugsstøtten overføres til helt andre formål. Dette forslag er særdeles kontroversielt, da den indenrigspolitiske stemning i de enkelte medlemslande vil afgøre, om muligheden benyttes. Dermed vil forslaget skade konkurrenceevnen for landmænd i de lande, hvor muligheden benyttes.

Støtter neddrosling
Dansk Landbrug tager skarpt afstand fra forslagene om støttelofter og brugen af Artikel 69. Til gengæld har erhvervet med formand Peter Gæmelke i spidsen de seneste måneder markeret sig med en skarp holdning til den generelle fremtid for landbrugsstøtten. Landmændenes organisation støtter utvetydigt en aftrapning af landbrugsstøtten og ser gerne, at en del af pengene overføres til natur- og miljøformål.

I Bruxelles vurderes det imidlertid, at Mariann Fischer Boel har fornuftige muligheder for at samle flertal omkring de såkaldte støttelofter.

»Det er en risiko for, at forslaget om støttelofter vedtages i en eller anden form. Kun Storbritannien og Tyskland har på det overordnede plan problemer med forslaget, og de problemer skal formentlig løses med særordninger. Hvis man alligevel er nødt til at indføre nationale særordninger for få forslaget til at hænge sammen, kan man diskutere, om det overhovedet er berettiget,« siger Jacob Bagge Hansen, chef for Landbrugsraadets kontor i Bruxelles.

Han påpeger, at flere lande muligvis vil blive fristet til at benytte muligheden for at overføre 10 pct. af støtten til andre formål, hvis reglerne for, hvad pengene må bruges til, bliver lempet.

»Der er det særlige ved denne ordning, at den ikke kræver national medfinansiering. Dermed er det omkostningsfrit for politikerne i medlemslandene at overføre pengene til andre formål. Ordningen kan næsten kun blive konkurrenceforvridende, da det vil være indenrigspolitiske hensyn i de enkelte medlemslande, der afgør, om den anvendes,« siger Jacob Bagge Hansen.

Han betegner det som tvivlsomt, om Mariann Fischer Boel kommer igennem med forslaget om at skære 8 pct. i den direkte landbrugsstøtte og overføre pengene til landdistriktsordningerne.

EU-Kommissionens forslag skal nu debatteres og forhandles af medlemslandene og ventes at nå frem til endelig vedtagelse under det franske formandskab i efteråret 2008.

Læs også