Mit navn er Kjeld

profil Danish Crowns direktør sætter en ære i at være på fornavn med sine medarbejdere og kalde en spade for en spade. Lederskab og personlig integritet er to sider af samme sag for Kjeld Johannesen.

En friskbrygget kande kaffe står dampende varm og venter på skrivebordet, når Kjeld Johannesen møder på sit kontor som en af de første mellem 7.00 og 7.30 om morgenen. Mens computeren er i gang med indledende morgengymnastik, bunder han den første kop uden mælk og uden sukker. Mens han går igennem listen af ubesvarede mails, glider den næste kop ned.

Det kræver sin daglige dosis sort kaffe at stå i spidsen for en af Danmarks største virksomheder på 18. år. Specielt fordi han sætter en ære i at være en nærværende chef. Lederskab handler for Kjeld Johannesen først og fremmest om at være sig selv, være til stede og vise vejen.

»Jeg forstår ikke, hvordan mange topledere kan varetage bestyrelsesposter forskellige steder. Når man er ansat til at lede en virksomhed, og får sin anseelige hyre for det, må man lede den. Danish Crown fylder al min tid. Jeg lægger vægt på at være til stede og er på fornavn med både tillidsfolk og medarbejdere. For dem er jeg bare Kjeld. Ikke Kjeld Johannesen,« siger direktøren, der gerne arbejder op til 12 timer om dagen. Med et tempo og en ildhu, der kun er muliggjort af daglige løbeture og en anseelig mængde koffein til at sparke dagen i gang.

Kjeld Johannesen, eller Kjeld, indtager i løbet af interviewets anledning de første par kopper kaffe på en café i det indre København. Han er en tæt og firskåren mand med gråt hår på toppen og et sprog, der hurtigt afslører, at han er født og opvokset nær Thy ved den jyske vestkyst. Måske skyldes hans uvilje mod at stille op til denne type personinterview netop rødderne i det jyske, hvor det, sagt med jysk underdrivelse, ikke ligger lige for at krænge ens personlighed ud. Og slet ikke på tryk.

»Vi taler alt for meget om mig. Vil du ikke høre lidt om virksomheden?,« spørger Kjeld Johannesen igen og igen i løbet af interviewet, men svarer dog beredvilligt på alle spørgsmål. Det har han lovet kommunikationsdirektøren, at han ville. Og et ord er et ord, selv om man skal stå model til absurde spørgsmål om skabe som:



Hvis du var et skab - hvordan så det så ud?

Kjeld Johannsen slår en stor latter op og lægger benene over kors.

»Nej, ved du nu hvad…,« men kommer så i tanke om sin kommunikationsdirektør og siger:

»Jeg kan på ingen måde være et skab. Et skab bevæger sig jo ikke. Jeg er alt for utålmodig til at kunne være et skab.«



Hvad så med dit lederskab?

»Det er at gå foran. At vise vejen og turde udstikke en kurs. At motivere holdet til at arbejde i én retning. Som leder er jeg drevet af at ville være den bedste, men ingen kan vinde uden at gennemføre som et hold,« svarer Kjeld Johannesen.

Hans lederevner kom allerede til udtryk i drengeårene, da han var både patruljefører og tropsleder for den lokale KFUM-spejdergruppe i hjembyen, Bedsted ved Thy. Her lærte han tidligt værdien af at motivere sine omgivelser.

»I det frivillige foreningsliv kan du ikke motivere ved hjælp af penge, som du kan i erhvervslivet. Men man kan motivere ved at skabe et fælles projekt, der gør, at det er sjovere at være med i din gruppe end i en anden. Når medarbejderne er motiverede, er det lettere at arbejde for et fælles mål,« siger Kjeld Johannesen.

En af de ting, der gjorde det interessant at være spejder i Kjeld Johannessens gruppe, var, at hans patrulje, Ørnepatruljen, havde en fælles hemmelighed. Den bestod i et rør. Nede i det rør var der et stykke papir, hvor patruljen havde skrevet, hvem der var patruljens medlemmer. Røret havde de lagt i en kiste, som de havde gravet ned et hemmeligt sted i en nærliggende skov. Hver gang, der kom et nyt medlem, gravede drengene kisten op og førte endnu et navn til listen som en slags optagelsesritual.

For nylig havde KFUM-spejderne i Bedsted 75 års jubilæum, og i Kjeld Johannessens festtale afslørede han Ørnepatruljens hemmelighed.

»Jeg er spændt på, om spejderne har fundet gemmestedet og gravet vores rør op,« siger han og fortæller, at han kun fik lov til at holde talen på et afbud. Gruppens førstevalg som taler var nemlig broderen Niels Johannesen, der var aktiv i spejderbevægelsen i lang tid efter, at Kjeld havde forladt den. De to brødre er enæggede tvillinger, og begges ledergén er slået igennem. Kjeld er topleder i det private erhvervsliv og Niels i det offentlige, hvor han tidligere har været amtsdirektør i Sønderjyllands Amt og efter kommunalreformen er blevet kommunaldirektør i Ny Åbenrå Kommune.

Da de var færdige med handelsskolen, fik Niels elevplads i den lokale kommune, og der var en ledig elevplads på det lokale andelsslagteri til Kjeld. Evnerne var ikke til at overse, og efter to år blev Kjeld Johannesen ansat i tradingselskabet ESS-FOOD, hvor han senere blev produktionschef og var indtil 1983, hvor han blev produktionsdirektør i Steff-Houlberg. I 1990 blev Kjeld Johannesen administrerende direktør i Danish Crown.

»Mit job er ikke det samme, som det var for fem eller 10 år siden. Virksomheden har været i permanent forandring. Men man skal blive ved med at levere resultater, for ellers holder du ikke lang tid i sådan et job,« fortæller Kjeld Johannesen.

Han var arkitekten bag fusionerne med Slagteriregion Syd, vestjyske Slagterier og senest Steff-Houlberg. Oven i det har Danish Crown med Kjeld Johannesen ved roret foretaget milliardopkøb i England, Tyskland og Polen, hvor store dele af produktionen ligger i dag.



Hvor står tvillingeskabet?

»Han er min bedste ven, og jeg vender både private og faglige spørgsmål med ham. Vi har telefonisk kontakt mindst en gang om ugen. Skal der være en dybde i de forhold, du engagerer dig i, må der være en løbende kontakt,« fortæller Kjeld Johannesen om sit forhold til broderen.



Ægteskab - hvad betyder det for dig?

»Det betyder mere for mig, end det kan udtrykkes i ord, så det vil jeg ikke sige så meget om,« siger Kjeld Johannesen og uddyber alligevel:

»Min kone og jeg har været sammen i 30 år nu…nej, for resten… lad være med at skrive min kone. Skriv at hun hedder Inge Lis i første person. Tænk hvis hun læste artiklen og så, at hun blev omtalt i tredje person.«

»Skal du være en god topchef, har man brug for et fristed. Det fristed er for mig familien. Derfor vil jeg ikke fortælle om familien. De er ikke ansatte i Danish Crown, det er jeg. Familien er min base, hvor jeg henter forståelse og stabilitet,« siger Kjeld Johannesen



Budskab - hvorfor bryder du dig ikke om at give interview om dig selv?

»Hvis ledere tror, at ledelse drejer sig om deres person, er de dårlige ledere. Jeg vil ikke lave om på mig selv for at fremstå på en bestemt måde, og jeg vil ikke kloge mig på ting, som jeg ikke har forstand på. Lederskab handler ikke om en person, men om en sag. For mig handler det om at skabe den stærkest mulige forretning, så vi fortsat er stærke i den internationale konkurrence på trods af, at vores lønniveau er højere end mange andre lande. Så længe det handler om forretningen og ikke min person, kan man relativt let skifte mig ud, når der er behov for det. Så bliver jeg ikke uundværlig. Og det har jeg det godt med,« slutter Kjeld Johannesen.




BRANCHENYT
Læs også