Oceaner af bøger

fagbøger Vejen til de rigtige management-bøger er lang og snørklet. Her er en guide til en genvej.

Der bliver udgivet oceaner af management-bøger. Både på dansk og engelsk. Og hvert år har sine favoritter. Det er bare svært at udpege, hvilken tendens, der bliver den, der sælger. De fleste forlag er drevet på kommercielle vilkår, og derfor gælder det om at få udvalgt bøger, der bliver på bestsellerlisten så længe som muligt. Men flere gange om året er der både udsalg og tilbud, og det viser med tydelighed, at det ikke er en eksakt videnskab, hvor man kan forudsige, hvad der vil sælge, og hvad der bliver de evige reolvarmere for til sidste at ende i en reol i en møbelforretning eller som makulatur.

Der er mange, som gerne vil skrive bøger om ledelse. Om alt muligt. Derfor er forlagene også meget selektive med, hvad der udgives. Det er derfor, der er en masse små forlag, der udgiver egne ting. Ikke sjældent er der kun et enkelt skud med bøssen, hvorefter forlaget går i hi. Mange af småforlagene bliver oprettet for at udgive en bog, der er blevet afvist af de etablerede forlag, og det bliver sjældent en oplagsmæssig og kommerciel succes. Der er heldigvis enkelte undtagelser, hvor det er lykkedes at få succes på egne forlag. Men det er undtagelser.

Management-bøgerne kan opdeles i flere kategorier. Der er overlap mellem de forskellige kategorier. Opdelingen er ikke udtømmende og videnskabelig opgjort.

*
Professorbogen: De kloge forskere sidder på deres kontorer med masser af viden. De foretager videnskabelige undersøgelser, og hele det videnskabsteoretiske apparat er i orden, og der er ikke et komma, der står forkert. Fodnoterne og kilderne er afprøvet, gennemchecket og kontrolleret igen og igen. Deres bøger er tunge og indviklede, og ofte er det kun adgangen til handelshøjskolernes pensumlister, der sikrer et passende oplag.

Det er det teoretiske arbejde, der driver bogen, og bøgerne er ofte tunge og bliver udgivet af forlag, der har specialiseret sig indenfor dette felt.

Der er heldigvis undtagelser, hvor professorerne er i stand til at formidle budskaberne, således det er til at forstå. Men videnskabeligt arbejde kommer desværre nogen gange til at foregå i et lukket rum, hvor erhvervslivet alt for sjældent bliver lukket ind. Og omvendt. Amerikanske professorer har et forspring indenfor dette felt. De har ikke sjældent et stort markedsføringsapparat i ryggen og amerikansk og engelsk litteratur sælger mere, fordi de henvender sig til et bredere publikum. Et besøg i Waterstones (på Piccadilly i London) viser, at der er meget få danskere, der finder vej til reolen med business-litteratur. Svend Hollesen, Jesper Kunde og Lars Kolind er nogle af de få, som jeg er stødt på. Der kan sagtens være flere.

*

Reseach-bogen: Den er lidt i familie med professorbogen. Her er der foretaget en undersøgelse indenfor et område, og så er bogen det fysiske resultat af det arbejde, der ligger i undersøgelsen. Som ”Blue Ocean Strategy” skrevet af W. Chan Kim og Renee Mauborgne, Jim Collins ”Good to great” er et andet eksempel og ”In seach of Exellence” af Toms Peters og Peter Watermann er et tredje eksempel.

Bogen er baseret på, at forfatteren arbejder med udgangspunkt i hypotesen: »Hvorfor er der nogen, der gør det bedre end andre? Og hvad er grunden til det?«

Det behøver ikke nødvendigvis at være professorer eller andre, der er tilknyttet læreanstalter, som kaster sig ud i dette arbejde. Det kan være alle mulige andre, der har en interesse i at fremme et budskab. Managementkonsulenter af enhver kategori kan bruge det til at fremme deres sag.

Den type bøger har gode muligheder for at ramme bestseller-listen. Budskaberne er enkle og virksomhederne, der bliver brugt som eksempler, er kendte, og det er næsten altid et plus. Medmindre det går galt for virksomheden efterfølgende. Gary Hamel har skrevet flere fremragende bøger og i ”I spidsen for revolutionen” hyldede Enron som en fremragende virksomhed.

*
Visitkortet: Bøger har indbygget troværdighed. Det er lidt mere troværdigt end en artikel. Uanset om den er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift eller en avis. Derfor er bøger et godt redskab for dem, der lever af at rådgive virksomheder og ledere på alle niveauer. En bog er et klart signal, om man mener det seriøst, og om man har noget at byde på. Det er på samme måde, man vælger at filme en klog mand eller kvinde med udsigt til en masse bøger på reolen. Alt det, der bliver sagt, er baseret på viden. Desværre er det ikke altid, at bøgerne indeholder afgørende nyt. Og netop indenfor dette felt er det ofte buzz-words, som driver udgivelserne. Lean-bølgen er et godt eksempel på et område, hvor der bliver udgivet mange bøger. Især af rådgiverene i lean.

*

Biografierne: Biografierne er kommet for at blive. For år tilbage var biografier noget, der blev skrevet om afdøde personer eller andre med en meget markant placering. I dag gælder dette kriterium ikke længere. Helle Thorning-Schmidt, der lige har rundet fyrreårs fødselsdagen, kunne inden for kort tid mønstre to bøger om sig selv, og bestyrelsesformanden for A.P Møller-Mærsk, Michael Pram Rasmussen, har også fået udgivet en bog, og han er kun lidt mere end 10 år ældre end Socialdemokraternes topboss.

Der er meget fokus på topcheferne. Ikke kun i dagspressen og det hænger sammen med, at det Se og Hør gén, de fleste er udstyret med, bliver vækket flere gange dagligt med de overskrifter som findes i alle aviserne med erhvervssider. Personhistorier er automatisk i høj kurs. Og den tendens præger også management-bøgerne.

De er flere underkategorier her. Biografierne kan være skrevet af bossen selv. Christian S. Nissens bog om DR og de personlige erfaringer, der følger med, er et eksempel på, en person som selv har skrevet bogen. Andre har haft hjælp til dette arbejde i form af en ghostwriter, der enten står direkte på forsiden eller mere anonymt.

En del af biografierne er skrevet uden, at hovedpersonen har medvirket. Det gælder ofte biografier, der tager sit udgangspunkt Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk.

*

Historiebøgerne: Nu er det ikke bare personerne, som er i centrum. Det er hele virksomheden. Det er ikke noget nyt. Jubilæumsbøger, har været udgivet i flere hundrede år, og den traditionelle måde at skrive dem på, betyder, at de ofte ender hos Kirkens Korshær, Blå Kors eller andre velgørende butikker, der sælger bøger. Uåbnede med et kort på den første side, hvor der står nogle pæne ord.

I de engelsktalende lande er det blevet et område, der er eksploderet med masser af store udgivelser. Udfordringen er, at mange virksomheder kan gå fra succes til fiasko på meget kort tid, og dermed er interessen dalende for at læse om noget, der er ”has-been”. Omvendt er der blomstret mange udgivere op omkring Enron's krak, fordi det var så usædvanligt at gå fra at været en feteret stjerne til at ende i muddergrøften.

Handelshøjskolen i København har med Center for Virksomhedshistorie været med til at sætte nye standarder med en række opsigtsvækkende bøger, der har sat virksomheder i et nyt lys. Ikke mindst inden for besættelseshistorien.

*

Trendbøgerne: Coaching og stress er to tendenser, hvor bølgen skyller over os lige nu. Derfor er der mange udgivelser om netop de to emner. Og når der er interesse indenfor et område, vil det næsten altid betyde, at nogle af bøgerne bliver udvandede, fordi der ikke er mere nyt at skrive om. Det bliver en gentagelser med små nuancer i forhold til alt den øvrige litteratur, der er udgivet.

Nogle af bøgerne i denne kategori er fyldt med øvelser, småopgaver og klare budskaber, om hvad der skal gøres. Det kan være en hjælp, men det er ikke altid det klinger godt, når en rådgiver eller en anden, som står på sidelinjen, skal give råd og vejledning til, hvad der skal gøres i en konkret situation. Det kan komme til at klinge hult, når erfaringen er lig nul.

Alligevel kan der være masser af god inspiration og viden at hente i den type bøger. Men det er vigtigt at huske, at bare fordi de er en succes hos en virksomhed eller en person, så er det ikke sikkert, at det kan overføres til netop din situation.

*

Hovedopgaverne og PhD-afhandlingerne: På alle handelshøjskoler og universiteter skal studiet krones med en hovedopgave, og i nogle tilfælde, hvor den studerende har et forskningstalent, bliver der yderligere bygget ovenpå en PhD-afhandling. Det er yderligere tre år, hvor der skal graves dybt under kyndigt opsyn og vejledning af en seniorforsker, der er blandt de ypperligste eksperter indenfor området. Desværre er det svært at formidle det videnskabelige arbejde til virksomhederne, og derfor er det meget sjældent at afhandlingerne finder vej til bogudgivelser. Det er kun få, der får læst afhandlingerne. For hovedopgaverne er det altid vejlederen, censor og den nærmeste familie, der får muligheden. Ellers kommer de til at samle støv på hylden. Sådan går det ofte med PhD-afhandlingerne, der er endnu mere videnskabelige og komplicerede, og derfor mangler det brede publikum.

Det er specialforlag, som udgiver afhandlingerne. Dog sjældent hovedopgaver, og det er ikke normalt at den type opgaver er kvalificeret til udgivelser.

*

En varm brændeovn: Uanset hvad det er for en kategori, så er der intet som en god bog foran en varm brændeovn en kold vinteraften. Netop nu går vi bogsæsonen i møde, og julen plejer at være den store tid for bogudgivelser, der passer til nogle hyggelige timer.

Det gælder uanset hvilken kategori, der er tale om. Bøger skal være fysiske. Det skal være muligt at bladre i bogen og fornemme den viden, der venter forude. Der er ikke noget bedre end at få en bog, som næsten er fugtig fra bogbinderen eller trykkeriet. Så er bogen jomfruelig, og et eventyr venter forude.

BRANCHENYT
Læs også