Spredte sympatiaktioner

Århus-skraldemændenes langvarige konflikt har endnu ikke fremkaldt de store sympatiaktioner på landsplan. På et begrænset antal arbejdspladser blev der holdt enten fagligt møde eller nedlagt arbejde onsdag.

Dansk Arbejdsgiverforening fik 32 indberetninger om sympatiaktioner, hvoraf halvdelen af aktionerne var overstået onsdag eftermiddag. På flere arbejdspladser var der et kvarters fagligt møde. På to af Danish Crowns slagterier gik medarbejderne hjem, i Horsens gjaldt det 250 arbejdere og i Sønderborg 600 arbejdere. På bryggeriet Ceres i Århus nedlagde 190 ansatte deres arbejde. Desuden gik 1100 slagteriarbejdere på Steff Houlberg i Ringsted hjem. Det samme gjorde 250 portører på Rigshospitalet, mens 67 lagerarbejdere fra SC Sørensen i Randers nedlagde arbejdet og blokerede for omkring 30 chauffører, der ikke ønskede at nedlægge arbejdet. Havnearbejdere i Københavns Frihavn og i teknisk afdeling i Københavns havn gik hjem...

Læs også