Hård kamp om tele-kunderne

Nye tele-operatører haler ind på Tele Danmark Erhverv Farvel til hver femte kunde -på kun tre år. 20 procent af tele/data-trafikken fra Danmarks store og mellemstore virksomheder og ud af landet vil gå via et af de nye telefonselskaber. Det er vilkårene for Tele Danmark Erhverv, mener Søren Jensen, adm. direktør for det nationale telefonselskabs erhvervsdivision. Til gengæld peger marketingdirektør Thomas Bramsen hos Telia på, at det snarere er 30-40 pct., som de nye teleoperatører napper af Tele Danmarks udlandstrafik. Foreløbig har Tele Danmark tabt mindre end to procent af udlandstrafikken. For ti måneder siden var tabet kun en procent, og med den skrappe priskrig i øjeblikket er det firmaets mål at have bevaret 80 procent af udlandstrafikken. En femtedel er altså gået over til konkurrenterne. Ikke alle opgaver

Nogle af de kunder, som Tele Danmark mistede tidligt i konkurrencen med Telia, Netcom og Global One, er begyndt at vende tilbage, siger han. Og typisk har en afhoppet kunde ikke taget alle sine opgaver med hen til den nye leverandør.

»Ingen af de helt store virksomheder i Danmark vil forlade os fuldstændigt. De køber måske noget af udlandstelefonien hos andre, men datatrafik, service og EDB-drift hos os.«..

Læs også
Top job