Kunder vil begejstres og fortrylles

Fremtidens kunder vil kræve at blive begejstret, fortryllet eller overrasket, når de går på indkøb. Produkterne skal appellere til følelserne, for at de finder vej fra hylderne til indkøbsvognen. Og netop indkøbsvognen vil blive fremtidens stemmeboks. For forbrugerne vil i stigende grad lægge vægt på, hvilke holdninger, moral og etik, der er knyttet til varerne. Det var nogle af meldingerne fra direktør Rolf Jensen, Instituttet for Fremtidsforskning, da han på en konference i går skabte et billede af fremtidens forbrugere for ca. 130 erhvervsfolk. Leg og eventyr

»Fremtiden er i morgen. Lige nu er vi i informationssamfundet, hvor dagens helte er de vidende, rationelt tænkende personer. Men i morgen drejer det sig om et samfund, hvor behov for oplevelser, leg og eventyr skal tilfredsstilles,« forklarede Rolf Jensen.

Desuden bliver vi mere individualistiske, og vi vil gøre alt for at markere vores individualitet. Vi mister troen på autoriteter, ligesom de politiske politiske partier og græsrodsbevægelserne vil tabe terræn, og i stedet vil vi gå ind for enkeltsager...

Læs også
Top job