Sexsag sendte dollaren ned

Den amerikanske dollar

blev sendt ned under nattens handel i Fjernøsten, og mandag formiddag var kursen faldet til 675,80 kr. mod 678,50 kr. fredag aften. Svækkelsen af dollaren afspejlede investorernes voksende bekymringer over sex-anklagerne mod USAs præsident Bill Clinton. De frygter, at sexsagen kan få så vidtrækkende konsekvenser, at Bill Clinton bliver nødt til at fratræde sit embede, hvilket kan skabe en periode med politisk usikkerhed i USA.

Men der var også faktorer i markedet, der støttede dollaren, hvilket var med til at holde lidt bund under den amerikanske valuta. Blandt disse var spekulationerne i et militært angreb på Irak som reaktion på problematikken med FNs våbeninspektører. Når der er optræk til væbnede konflikter plejer det at støtte dollaren, hvilket også var tilfældet mandag. Endvidere fik den amerikanske valuta lidt hjælp fra offentliggørelsen af de tyske producentpriser for december, der viste et fald på 0,1 pct. i forhold til måneden i forvejen. Dermed blev der lagt en yderligere dæmper på spekulationerne i højere tyske renter og en indsnævring af renteforskellen mellem USA og Tyskland...

BRANCHENYT
Læs også