Den Danske Bank stor-aktionær i Mols-Linien

Mols-Linien kan nu regne Den Danske Bank blandt sine virkelige storaktionærer. Banken meddelte sent i går eftermiddags, at den ejer 175.464 stk. aktier af kr. 100, svarende til 10,3 pct. af aktiekapitalen. Der er tale om en fordobling af bankens aktiepost på mindre end halvandet år.

Af meddelelsen til Københavns Fondsbørs fremgår det, at aktierne ejes af Den Danske Bank koncernen - herunder Danica-selskaberne. Det betyder, at aktierne formentlig er fordelt flere steder inden for den vidtforgrenede pengevirksomhed, men altså sammenlagt passerer grænsen på 10 pct., som indebærer oplysningspligt til fondsbørsen...

BRANCHENYT
Læs også