Mr. Berlingske går fra borde

Mr Berlingske går fra borde.

Den 68-årige Ole Scherfigs afgang fra posten som bestyrelsesformand i Det Berlingske Officin var ventet. Men timingen ikke helt efter bogen.

At han skulle vælge at forlade roret efter 17 år i Officinets top med et mindre prangende halvårsregnskab som sit sidste udspil, lå ikke umiddelbart i kortene for den kontante erhvervsmand.

Scherfig har aldrig været manden, der løb af pladsen, inden alle hjørner af opgaven var fuldført.

Og afskeden med den berlingske familie er da heller ikke total. Han bliver foreløbig siddende som koncernens spydspids på dagbladkrigens jyske front - nemlig på posterne som formand for De Bergske Blade og som næstformand i bestyrelserne for Jydske Vestkysten og Århus Stiftstidende. Men højst i endnu knap halvandet år.

»I alle de bestyrelser, hvor jeg har haft mulighed for at øve indflydelse, har jeg arbejdet for at have en 70-års regel,« siger Ole Scherfig.

Fra den 1. oktober bliver besøgene i kommandocentralen på Pilestræde imidlertid væsentligt færre end de 2-3 ugentlige af slagsen, formanden hidtil har lagt i projektet. Det vil komme ganske belejligt for dele af den øvrige ledergruppe i huset. Men ikke for Berlingskes koncernchef Joachim Malling, der tiltrådte den 1. februar i år:

Han kender alle

»Afgørende vigtigt for mig, som kom udefra, var at have Ole Scherfig og hans detailkendskab. Han kender alle og hele branchen. Han var en forudsætning for overhovedet at komme ind i tingene så hurtigt,« siger Malling.

Ole Scherfig har om nogen personificeret begrebet "arbejdende bestyrelsesformand". Scherfig har ikke været formanden, der stak de store linier ud for siden suverænt at overlade det til sine ansatte chefer at føre visionerne ud i livet.

Han følger op. Han kontrollerer. Og er ikke bange for at gå så dybt ned i detaljen, at han tramper brutalt ind over direktionens domæne, lyder karakteristikken.

Svagheden ved den arbejdsform er, siger en kilde, at de strategiske nybrud i 1990'ernes hektiske erhvervsliv ind imellem har ladet vente på sig. Scherfig har fokuseret på, at de lagte planer blev ført ud i livet, inden nye omvæltninger kom på tale.

Styrken ved Scherfigs formandsstil er, at han i højere grad end de fleste bestyrelsesformænd har haft indblik i strømningerne langt nede i organisationen. At han har kunnet fange problemer i optrækket. Og at han har haft fod på budgetternes udvikling stort set hver time, døgnet rundt.

Evnerne

»Hans evne til at bide sig fast, til at se helheder, er kendt. Selv i et hus som det berlingske har han overblik, og hans evner for tal behøver man slet ikke nævne. Han er en aktiv formand. En aktiv bestyrelse tvinger direktionen til også at være aktiv, og det har jeg det ikke dårligt med. Ole Scherfig stiller krav. Men så må man stå lidt tidligere op,« siger koncernchef Joachim Malling.

Under alle omstændigheder har Ole Scherfig sat et uudsletteligt aftryk i dansk pressehistorie i sin tid som Berlingskes nummer 1. Han indtog Det Berlingske Hus under stor dramatik i 1982. Sammen med landsretssagfører Ebbe Mogensen og direktør Olav Grue blev han udset til at udarbejde en redningsplan for den dengang kriseramte Berlingske koncern.

Trioen bidrog til at samle en række af dansk erhvervslivs førende virksomheder bag et nyt økonomisk fundament. Og det etablerede erhvervsliv udpegede den daværende direktør for De Forenede Bryggerier, Ole Scherfig, som manden, der skulle udstikke bestyrelseslinien for en ny og sundere mediekoncern.

Det har han gjort lige siden. Nu er depechen givet videre til en anden af det tunge erhvervslivs yndlinge, tidligere koncernchef i Den Danske Bank, Knud Sørensen.

..

BRANCHENYT
Læs også