Ændret EU-rets- praksis på medicinområdet

I en nylig dom har EF-Domstolen ændret de i tidligere domspraksis fastlagte betingelser for, hvornår en parallelimportør i forbindelse med parallelimport er berettiget til at forsyne det parallelimporterede produkt med et andet varemærke end det, hvorunder produktet oprindeligt blev bragt på markedet.

I en dom fra 1978 - populært betegnet {ldquo}American home products"-afgørelsen - fastslog EF-Domstolen, at en parallelimportør ikke var berettiget til at forsyne et produkt med et andet varemærke, medmindre originalproducenten via brug af forskellige varemærker i de enkelte medlemslande for det samme produkt tilstræbte en markedsopdeling.

For lovligt at kunne benytte varmemærket {ldquo}A" for det oprindeligt mærkede produkt {ldquo}B" skulle det med andre ord bevises, at producenten benyttede forskellige varemærker ud fra et subjektivt ønske om at opdele de enkelte markeder.

Under en sag ved Sø- og Handelsretten mellem Upjohn og parallelimportøren Paranova A/S i forlængelse af et af Østre Landsret nedlagt fogedforbud mod Paranovas import af lægemidlet {ldquo}Dalacin" blev Domstolen spurgt, hvorvidt de tidligere betingelser fortsat er gældende.

Dette skete i lyset af Domstolens nyere retspraksis inden for parallelimportørers ret til at ompakke produkter, i afgørelserne populært betegnet {ldquo}Bristol-Myers Sqibb" og {ldquo}Hoffmann-La Roche". Upjohn markedsførte det tilsvarende produkt under andre varemærker i de enkelte medlemsstater. I Tyskland og Spanien benytter Upjohn varemærket {ldquo}Dalacine" og i Frankrig samt andre medlemsstater varemærket {ldquo}Dalacin C".

Domstolen tilkendegav, at det ikke er nødvendigt for en parallelimportør at fastslå en subjektiv stræben mod markedsopdeling fra originalproducenten for at mærkning med et andet varemærke tilhørende originalproducenten kan ske.

Ifølge Domstolen er der ingen forskel på den situation, hvor parallelimportøren er nødt til at foretage ompakning og den situation, hvor parallelimportøren er nødt til at foretage ommærkning med et andet varemærke for at kunne markedsføre det parallelimporterede produkt.

Betingelsen om kunstig markedsopdeling, som defineret af Domstolen i {ldquo}Bristol-Myers Sqibb" og {ldquo}Hoffmann-La Roche", finder således tilsvarende anvendelse ved ommærkning med et andet varemærke. Retten til ommærkning med et andet varemærke er således ikke længere betinget af, at der kan føres bevis for et subjektivt ønske om markedsopdeling fra originalproducentens side. Derimod er det en betingelse, at det er objektivt nødvendigt for parallelimportøren at foretage ommærkning, idet originalproducenten i modsat fald kan forbyde dette.

Nationale afgørelser

Hvorvidt det konkret er objektivt nødvendigt skal afgøres af de nationale domstole - her Sø- og Handelsretten - på baggrund af de konkrete forhold på markedsføringstidspunktet.

Betingelsen om {ldquo}objektiv nødvendighed" er opfyldt, såfremt et forbud effektivt hindrer markedsføring af produktet i importlandet. Dette vil eksempelvis være tilfældet, såfremt brugen af varemærket i importmedlemsstaten er forbudt som følge af, at dette er egnet til at vildlede forbrugerne.

Domstolen bemærkede dog, at det ikke er tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen, at ommærkning er nødvendig for at sikre parallelimportøren kommercielle fordele i importlandet.

Statsstøtte til elektricitetssektoren

Spanien har fornylig anlagt sag mod Kommissionen som følge af, at Kommissionen tidligere på året har afvist et spansk krav om en betydelig økonomisk godtgørelse til elektricitetsværkerne.

Støtten skal dække elektricitetsværkernes manglende mulighed for at forrente og afskrive tidligere foretagne investeringer som følge af liberaliseringen af elsektoren i elektricitetsdirektivet fra 1996.

Det spanske krav blev sammen med det tilsvarende krav fra Frankrig, Østrig United Kingdom, Danmark og Holland af Europa-Kommissionen vurderet som statsstøtte, hvorefter kravet blev afslået på baggrund af en bestemmelse i direktivet.

Sagen følges tæt af de nævnte lande samt Belgien, som netop er ved at være klar til at præsentere Kommissionen for et tilsvarende krav.

Det for energisektoren ansvarlige generaldirektorat i Kommissionen konkluderede allerede i juli i en hemmelig rapport, at stort set samtlige medlemsstaters krav på betaling af godtgørelse til elektricitetssektoren ikke kunne godtgøres som {ldquo}dækning af spildte investeringer" under direktivets artikel 24, men måtte betragtes som statsstøtte, der i stedet skal behandles efter Traktatens stramme statsstøtteregler.

Linjekonferencer

Den nye konkurrenceretskommissær Mario Monti har offentliggjort et forslag til gruppefritagelsesforordning for linjekonsortier inden for sø-transport til afløsning for den eksisterende, der udløber i april 2000. Forslaget baserer sig på de hidtidige bestemmelser, idet der dog foretages mindre justeringer.

En af de vigtigste ændringer i udkastet er, at den såkaldte {ldquo}handelsandel" er defineret som den andel af handlen konsortiet besidder mellem de havne som anløbes, afløses af sædvanlige markedsandels grænser. Erfaringerne har ifølge Kommissionen vist, at det også på dette marked er muligt at operere med sædvanlige markedsandele. Ifølge udkastet vil markedsandele under 30 pct. henholdsvis 35 pct. for konsortier automatisk medføre, at gruppefritagelsen er anvendelig. Forslaget sendes nu til høring.

FIFA under anklage

Det europæiske fodboldforbund FIFA er nu officielt under anklage fra Kommissionen for overtrædelse af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i EU-Traktatens artikel 81. Kommissionen har skriftligt meddelt FIFA, at man anser FIFA's regler for spilleragenter som værende i lodret strid med konkurrencereglerne. Det drejer sig især om bestemmelser, hvorefter klubber og spillere forbydes at benytte ulicenserede spilleragenter, forbuddet mod at virksomheder kan licenseres som spilleragenter, samt kravet om at spilleragenterne stiller en bankgaranti på 200.000 SFR.

Disse vilkår i FIFA's regler forhindrer naturlige - og juridiske - personer med de nødvendige kvalifikationer og evner adgangen til at udøve denne erhvervsaktivitet. Kommissionen kræver, at FIFA ændrer reglerne, således at de ikke går videre, end det er påkrævet for at opretholde et tilstrækkeligt professionelt og etisk niveau, ligesom reglerne ikke må virke diskriminerende.

Irish Sugar misbruger dominerende stilling

Retten i Første Instans har i en nylig afgørelse bekræftet Kommissionens beslutning, hvorefter Irish Sugar misbrugte sin dominerende stilling på det irske marked for fremstilling og salg af sukker i perioden 1985 til 1990.

Retten gav Kommissionen medhold i, at Irish Sugar sammen med datterselskabet Sugar Distributors Ltd. i perioden søgte at forhindre konkurrerende import af sukker fra Frankrig og Nordirland ved at tilbyde importører selektivt lave priser samt specialrabatter. Kommissionen havde konstateret i alt syv forskellige misbrug af Irish Sugar koncernens dominerende stilling. Retten gav i det væsentlige Kommissionen medhold, men reducerede bøden en anelse fra 8,8 mio. ECU til ca. 7,9 mio. ECU.

Kamp for Barsebäek

Ejeren af atomkraftværket Barsebäek Sydkraft kæmper for at hindre lukningen af reaktoren Barsebäek 1, som skal finde sted den 30. november 1999.

Den svenske regering har pålagt det privatejede Sydkraft at lukke sine to atomreaktorer, der er den eneste konkurrent til det statsejede selskab Vattenfalls atomreaktorer.

Det er Sydkrafts synspunkt, at pålægget om at lukke reaktoren er i strid med EU-konkurrencereglerne og forbuddet i Traktatens artikel 86 mod, at medlemsstaterne medvirker til at offentlige virksomheders dominerede stilling styrkes.

Under en allerede anlagt sag ved den svenske administrative domstol, har den svenske domstol til såvel Sydkrafts som Europa-Kommissionens overraskelse undladt at undersøge disse synspunkter.

Som følge heraf har Sydkraft i oktober måned fremsendt en 27-sider lang klage til Kommissionen, der forventes at stille nærgående spørgsmål til den svenske regering om sagen. Da Kommissionens undersøgelse af sagen let kan trække ud, har Sydkraft anmodet fogedretten i Stockholm om gennem et fogedforbud at suspendere nedlukningen af reaktorerne, indtil resultatet af Kommissionens undersøgelser foreligger.

Godkendelse af fusionen mellem Telia og Telenor

Kommissionen har godkendt fusionen mellem de to statsejede teleselskaber svenske Telia og norske Telenor. Det holdt imidlertid hårdt for selskaberne og deres ejere at opnå Kommissionens godkendelse, idet fusionen gav anledning til alvorlige betænkeligheder.

Sammenlægningen af de to selskaber som oprindeligt planlagt styrkede ifølge Kommissionen en allerede dominerende stilling på telemarkedet samt en række beslægtede markeder i Sverige og Norge og det irske mobiltelefonmarked.

For at opnå Kommissionens accept tilbød den svenske og norske regering som ejer selskaberne en række indrømmelser formuleret som betingelser. Den norske og svenske regering tilbød først indrømmelserne en uge efter udløbet af fristen for behandling af sagen efter fusionskontrolforordningen.

Der er efter forordningens ordlyd ingen mulighed for at forlænge den tidsfrist, indenfor hvilken Kommissionen skal træffe en negativ eller positiv afgørelse. Som noget helt exceptionelt accepterede Kommissionen, under henvisning til at fusionsplanen var vedtaget i det svenske og norske parlament samt indholdet af de tilbudte indrømmelser, fristoverskridelsen. Efter indrømmelserne forpligter Telia og Telenor sig blandt andet til:

  • Frasalg i Norge og Sverige af alle eksisterende overlappende virksomheder indenfor teleydelser, hvilket blandt andet indebærer, at Telenor må skille sig af med alle svenske virksomheder, ligesom Telia må skille sig af med alle norske virksomheder eller aktiebesiddelser.

  • At enten Telia eller Telenor skal sælge sin andel i et af de to eksisterende irske mobiltelefonselskaber.

  • Frasalg af selskabernes interesser i kabel-TV selskaber i Sverige og Norge.

  • Adgang for konkurrenter til at benytte eksisterende kabler og forbindelser mellem Sverige og Norge.

    Den godkendte fusion er den første mellem to europæiske teleselskaber. Konkurrencekommissæren Mario Monti forventer dog yderligere koncentrationer i sektoren og har erklæret også under fremtidige fusioner at ville kræve frasalg af kabel-TV selskaber samt adgang for tredjeparter til lokale netværk og kabler.

Falske varemærker

Domstolen har i en nylig afgørelse fastslået, at mærkevareproducenter skal have adgang til offentlige myndigheders oplysninger om identiteten af importøren henholdsvis eksportøren af forfalskede varer.

Dette blev fastslået af Domstolen i forbindelse med besvarelse af spørgsmål fremsendt af en svensk domstol under en sag anlagt af mærkevareproducenten Adidas mod de svenske toldmyndigheder. Ifølge svensk lov skal personlige og finansielle oplysninger, som opdages under en toldinspektion behandles fortroligt.

Med den begrundelse havde toldmyndighederne i Arlanda lufthavn nægtet Adidas oplysninger om identiteten af importøren henholdsvis eksportøren af forfalskede Adidas varer. Dette var imidlertid uberettiget, idet direktivet til bekæmpelse af forfalskede mærkevarer kræver, at myndighederne oplyser identiteten til mærkevareproducenten, således at denne kan forfølge sagen ved de kompetente myndigheder, herunder ved domstolene.

Volvos overtagelse

Kommissionen har meddelt, at Volvos planlagte overtagelse af Scania anmeldt under fusionskontrolreglerne rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt fusionen vil skabe eller styrke en allerede dominerende stilling. Kommissionen har som følge heraf besluttet at undersøge følgerne af fusionen nærmere i den såkaldte fase to, hvor Kommission har fire måneder til nærmere at undersøge og beslutte, om fusionen skal godkendes eller forbydes.

De foreløbige undersøgelser har afsløret, at Volvo og Scania tilsammen har høje markedsandele indenfor markedet for lastbiler og busser især i de nordiske lande.

..

BRANCHENYT
Læs også