Hvad skal selskabet hedde?

Før det endelige valg af selskabsnavn bør der foretages en undersøgelse af, om brugen af navnet krænker andres rettigheder. I modsat fald risikerer selskabet senere at blive dømt til at ændre navnet, hvilket kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser. Problemstillingen er aktuel med en ny højesteretsdom, hvor to virksomheder inden for forskellige brancher drev forretning under samme navn.

Det er en udbredt misforståelse, at registreringen af et selskabs navn i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen betyder, at der opnås en endelig og uangribelig ret til navnet.

Hvis selskabet senere dømmes til at ændre navn, kan denne misforståelse blive dyr. Udover udgifterne af mere praktisk karakter til ændring af brevpapir m.v. vil selskabet kunne blive pålagt at betale erstatning til den krænkede part, ligesom selskabet risikerer at miste den goodwill-værdi, som der gennem markedsføring m.v. måtte være oparbejdet i tilknytning til selskabsnavnet. Dette gælder selvfølgelig i særlig grad i de tilfælde, hvor selskabsnavnet også er blevet en betegnelse for virksomhedens produkter.

Krav til navnet

Selskabslovene fastlægger regler for, hvad et aktie- og anpartsselskab skal og må kalde sig, ligesom lovene yder beskyttelse af selskabsnavnene. Nogenlunde tilsvarende regler gælder for andre erhvervsdrivende virksomheder som for eksempel enkeltmandsfirmaer og interessentskaber.

Aktie- og anpartsselskaber har såvel pligt som eneret til i deres navn at benytte ordet "aktieselskab" eller "anpartsselskab" eller forkortelser heraf.

Endvidere har selskaberne pligt til på deres brevpapir og andre forretningspapirer at angive, at virksomheden er et A/S eller et ApS med henblik på at sikre omverdenen pålidelige oplysninger om selskabsformen og dermed hæftelsesforholdet. En overtrædelse heraf kan medføre bøde, men kan også have som konsekvens, at personerne bag selskabet kommer til at hænge personligt på selskabets forpligtelser.

Tydelig adskillelse

Et selskabsnavn skal tydeligt adskille sig fra andre selskabers navne. Der må således ikke i et selskabsnavn optages firma, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget der kan forveksles hermed. Fra retspraksis kan nævnes, at "Den Danske Bogklub A/S" var en krænkelse af "Danske Bogsamleres Klub", ligesom City Bank A/S var en krænkelse af "First National City Bank", der benyttede ordet "Citibank" som kaldenavn.

I kravet om tydelig adskillelse ligger desuden, at navnet skal have et vist særpræg. Det betyder, at der ikke kan opnås navneret til helt almindelige betegnelser som for eksempel Bageriet A/S eller Autohuset ApS. Er navnet derimod individualiseret ved tillæg af personnavn eller stedbetegnelse, som for eksempel Autohuset Jørgen Hansen A/S eller Autohuset i Skanderborg A/S, vil det have tilstrækkeligt særpræg.

Navnets sandhed

Endvidere må et selskabsnavn ikke være egnet til at vildlede, og det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i forbindelse med selskabets formål. Denne betingelse om navnets sandhed ville være overtrådt for eksempel hvis et lokalt københavnsk taxiselskab måtte kalde sig "Jysk Taxi", eller hvis et selskabsnavn indeholdt "af 1892" på trods af, at selskabet og dets virksomhed kun var 10 år gammelt.

Registrering

Når et selskabsnavn er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har selskabet som udgangspunkt en landsdækkende eneret til at benytte navnet. Dette forudsætter dog, at navnet ikke allerede ved registreringen krænkede andres ret; typisk derved, at de krænkede i en årrække har drevet personlig virksomhed under samme navn, eller at selskabsnavnet strider mod andres varemærkerettigheder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager kun en begrænset prøvelse af, om de omtalte betingelser for registrering er opfyldt, og varemærkeregistre undersøges slet ikke. Selve den materielle retsstilling afgøres endeligt af domstolene. Selskabet opnår således ikke nogen garanti for ikke at blive sagsøgt af andre, der mener, at deres rettigheder er krænket. En sådan situation forelå fornylig for Højesteret.

Ny højesteretsdom

Sagen drejede sig om et selskab, der i 1993 under selskabsbetegnelsen Multi-Choice Danmark A/S begyndte at drive virksomhed med salg af adgang til fjernsynskanaler. Et års tid senere fik selskabet registreret ordmærket "MULTICHOICE" hos Patentdirektoratet som varemærke for videoudstyr.

I forbindelse med registreringen af varemærket indkom der protest fra en person, som kunne dokumentere, at han siden 1988 under betegnelsen "Multi Choice" havde drevet personlig virksomhed med forskellige former for rådgivnings- og konsulentarbejde, handel med fast ejendom og senest salg af parfume ved home parties. Han kunne endvidere dokumentere, at "Multi Choice" havde været anvendt konsekvent i avertering og forretningspapirer.

Da Patentdirektoratet registrerede varemærket trods protest, anlagde den personlige virksomhed sag an mod selskabet "Multi-Choice Danmark A/S" med påstand om, at selskabet var uberettiget til at benytte betegnelsen "Multi Choice" som forretningskendetegn, herunder som selskabsnavn. Det juridiske problem i sagen var, om der forelå en overtrædelse af den bestemmelse, der foreskriver, at selskabers navne tydeligt skal adskille sig fra hinanden, og at der ikke i et selskabsnavn må optages firma, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet. Under sagen dokumenterede den personlige virksomhed, at aktieselskabets anvendelse af navnet "Multi-Choice" rent faktisk havde givet anledning til talrige fejlhenvendelser - og dermed forveksling.

Forveksling

Højesteret lagde i sine præmisser vægt på, at reglerne blandt andet er begrundet i et ønske om at undgå sammenblanding af firmanavne, og at der i sagen var en væsentlig risiko for forveksling af virksomhederne, hvis navne reelt var identiske. På grundlag heraf blev dommens resultat, at aktieselskabets anvendelse af navnet "Multi Choice var i strid med aktieselskabsloven, uanset der ikke forelå branchesammenfald.

Endvidere tilkendtes den personlige virksomhed en skønsmæssig erstatning på 25.000 kr. for det tab, der var lidt som følge af forvekslingen af de to virksomheder. Grunden til, at aktieselskabet blev erstatningsansvarlig var ifølge Højesterets præmisser, at eksistensen af navnet "Multi Choice" havde kunnet konstateres for eksempel ved opslag i telefonbøger.

Varemærker

I lyset af højesteretssagen er det også relevant at se på, hvorledes forholdet er mellem registrerede selskabsnavne og varemærker.

Et varemærke er et særligt kendetegn, som i forbindelse med markedsføringen knyttes til en virksomheds produkter eller tjenesteydelser. For nogle virksomheder er det selve selskabsnavnet, der benyttes som varemærke, hvilket for eksempel er tilfældet med virksomheder som Lego og Carlsberg.

En varemærkeret stiftes enten ved registrering eller ved den blotte anvendelse af mærket. Registrering af varemærket kan foretages hos Patent- og Varemærkestyrelsen (tidligere Patentdirektoratet) eller hos EU-varemærkemyndigheden.

Kravene til opnåelse af varemærkeret er i store træk sammenfaldende med de krav, der stilles til opnåelsen af retten til et selskabsnavn. Ved vurderingen af, om et varemærke krænker et andet på grund af forvekselighed, er det dog som hovedregel afgørende, om der er tale om såkaldt vareartslighed, det vil sige, at "krænkeren" benytter varemærket for de samme eller lignende varer eller tjenesteydelser som varemærkeindehaveren.

En undtagelse herfra gøres i visse tilfælde for så vidt angår de meget kendte varemærker, som nyder beskyttelse ud over varer og tjenesteydelser af samme art. Det klassiske eksempel er Kodak. Et andet eksempel er varemærket Coca Cola, der for nyligt ifølge et internationalt tidsskrift topper listen over betydningsfulde varemærker og anslås til en værdi på 84 mia. dollars.

I ovennævnte Højesteretssag blev resultatet for så vidt angår varemærket, at den personlige virksomhed tabte, idet der ifølge retten ikke var fare for sammenfald mellem de varer og tjenesteydelser, som parterne udbød.

Anbefaling

I lyset af ovennævnte må det anbefales, at der før ibrugtagning af et nyt navn foretages en undersøgelse, som ud over Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register bør omfatte søgning i telefonbøger, andre fortegnelser over virksomheder og - måske allerbedst - søgning via internettet. Desuden bør man få foretaget en egentlig varemærkeundersøgelse gennem en advokat eller et patentbureau.

Endvidere bør det ofte overvejes, om registrering af selskabsnavnet bør følges op af en egentlig varemærkeregistrering inden for relevante klasser.

..

BRANCHENYT
Læs også