Pres på topmøde

Forbrugerne og miljøorganisationerne vil have mere åbenhed omkring og mere indflydelse på verdenshandelsorganisationen WTO.

De fem nordiske landes forbrugerråd er gået sammen om at kræve mere indflydelse på beslutningerne og forhandlingerne i WTO. Samtidig ønsker de nordiske forbrugerråd, at fødevaresikkerhed, miljø og sundhed kommer højere op på dagsordenen. Kravet kommer kort før de kommende WTO-forhandlinger, der går i gang den 29. november i Seattle i USA.

»Forbrugerne skal involveres institutionelt. Vi vil være med ved bordet, og vi vil konsekvent høres. Vi vil ikke bare høres engang imellem,« siger Forbrugerrådets direktør, Benedikte Federspiel.

I en pressemeddelelse fra de fem nordiske landes forbrugerråd fremgår det, at de multinationale selskaber har stor magt i WTO, og at forbrugerne ikke er repræsenteret i beslutningsprocesserne.

Det har fået sager som hormonkrigen og mærkning af génsplejsede fødevarer kategoriseret som tekniske handelshindringer, der er lagt i vejen for amerikanske varer på det europæiske marked.

Benedikte Federspiel fremhæver, at den tekniske handelsforhindring ligger på regelniveau. Ikke når forbrugerne »stemmer imod med fødderne.«

Fodslag

De nordiske forbrugerråds samlede holdning ligger i tråd med de internationale forbrugerorganisationer - Consumers International, CI, og Transatlantic Consumers Dialogue, TACD, oplyser Benedikte Federspiel.

»Vi vil have, at WTO lægger mere vægt på forsigtighedsprincippet - dvs. hensyn til forbrugere - og til miljø inden man buldrer videre og lader de store multinationale selskaber bestemme retningen,« siger hun.

Dansk syn

I Udenrigsministeriet oplyses det, at den danske holdning er, at WTO skal være en åben og moderne organisation med gennemsigtighed i beslutningerne.



..

BRANCHENYT
Læs også