Vi arbejder mere over

Overarbejdet på det danske arbejdsmarked når nye højder og udgør nu knap 5 pct. af danskernes samlede antal timer på arbejdsmarkedet.



Danskerne knokler løs med overarbejde og bijob som aldrig før.

Det er sandsynligvis de gode tider på arbejdsmarkedet, mangel på kvalificeret folk inden for flere områder, konflikten på arbejdsmarkedet sidste forår og måske også den faldende arbejdstid, der sætter danskerne i stand til at arbejde mere over.

Det er en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som viser, at overarbejdet nåede en foreløbig top sidste år på 4,7 pct. af det samlede antal præsterede timer. Ser man på overarbejdet over de sidste 20 år, er det næsten femdoblet, fremgår det af DA-analysen.

Men det er ikke alene overarbejdet, der tager til i omfang. Betalingen for det vokser også.

For tre år siden udgjorde den gennemsnitlige betaling for overarbejdet således 51,8 pct. af den normale løn. Men de sidste nye tal viser en stigning til 53,7 pct., fremgår det af tallene fra DA. Det skulle gøre Danmark til et af de lande i verden, som betaler overarbejde bedst.

En ny analyse fra Socialforskningsinstituttet har tilmed vist, at danskerne er tilfredse med at arbejde over.

Men også mængden af bijob er i vækst, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er tæt ved 188.000 personer, svarende til 7 pct. af alle beskæftigede, der jævnligt kommer sent hjem om aftenen, slider og slæber i weekenden, eller som står ekstra tidligt ud af sengen flere gange om ugen, for at passe et bijob.

Tallet er vokset fra 150.000 for få år siden, og det er især mændene, der overkommer mere end ét arbejde. Det er tilmed sådan, at 83 pct. af alle mænd med bijob, i forvejen arbejder mere end de normale 37 timer i deres hovederhverv. Så de mest flittige mænd har ikke alene travlt med at passe flere job på samme tid. De har også overarbejde i deres hovedbeskæftigelse. Bijobberiet omfatter alt lige fra fritidslandbrug over fast taxakørsel i weekenden, udbringning af aviser, undervisning på aftenskoler til småjob som telefonsælger og havepasser.

Men det er højere funktionærer, ofte med lange uddannelser bag sig, der topper på denne del af arbejdsmarkedet, og som er mest aktive med dobbeltarbejde. Det er især inden for undervisning og forskning, at bijobberiet er udtalt, men mange af de højt kvalificerede på arbejdsmarkedet har også ekstra indkomster fra foredrag, artikler, udvalgsarbejde, rejser, kurser og lignende. Lige efter de højtuddannede følger faglærte håndværkere, altså typisk håndværkere, som hamrer, maler og lapper sammen på naboens hus efter normal fyraften.

Samfundet bør glæde sig over denne arbejdsiver, især i den aktuelle situation, hvor der er mangel på arbejdskraft inden for visse faglige områder, noget nær fuld beskæftigelse på arbejdsmarkedet som helhed, og der kommer færre erhvervsaktive fremover. Finansminister Mogens lykketoft (S) har da også flere gange efterlyst en lidt større arbejdsiver hos danskerne, og skal man tro de nye tal og analyser, er der faktisk en del, som lytter til disse henstillinger.

BRANCHENYT
Læs også