Blandet forestilling

Kurserne i det danske obligationsmarked svingede hen over dagen, men midt på eftermiddagen så det ud til, at priserne skulle lidt højere op, fordi investorerne var begyndt at korrigere efter den seneste tids nedtur. Flere obligationer formåede da også at drage fordel af den øgede købelyst, og ved lukketid var kursbevægelserne uensartede.

Markedet var fortsat presset af bekymringerne over de stigende olieprisers indflydelse på inflationen samt udsigten til rentestigninger i USA og Euroland. De seneste nøgletal fra eurozonen og USA har i flere tilfælde peget på kommende rentestigninger, og onsdag ventede investorerne spændt på den næste indikator af betydning - torsdagens ifo-indeks fra Tyskland.

Mange frygter, at ifo-indekset vil ligge i den høje ende af forventningerne, hvilket kan blive ensbetydende med nye kursfald. Skulle ifo-indekset derimod blive lavere end ventet, kan der være basis for, at obligationerne genvinder noget af de seneste dages tabte højde...

BRANCHENYT
Læs også