OPEC hjalp Exxon Mobil

Godt hjulpet af OPEC kom oliemastodonten Exxon Mobil Corporation stærkt ud af regnskabsåret 1999. Faktisk var væksten i regnskabsårets fjerde kvartal så høj, at der nærmest var tale om værdier, man ellers kun kender fra IT-industrien. Således steg omsætningen 65 pct. og nettooverskuddet 66 pct.

Tallene for hele 1999 er noget anderledes, da årets første halvdel var præget af oliepriskrigen, der dog blev bragt til ophør over sommeren på grund af de olieproducerende landes beslutning om at skære ned i produktionen. Siden er priserne på råolie mere end fordoblet.

Exxon Mobil nåede i 1999 en omsætning på 186,906 milliarder dollars (1388 mia. kr.) mod 169,642 milliarder dollars (1260 mia. kr.) året før. Nettoverskuddet faldt imidlertid til 7,91 milliarder dollars (58,7 mia. kr.) fra 8,074 milliarder dollars (60,0 mia. kr.) i 1998. Så skulle man tro, at udsigterne til høje oliepriser gennem hele 2000 ville vække begejstring. Imidlertid advarer bestyrelsesformand Lee R. Raymond mod optimisme. Konkurrencen på det amerikanske marked forhindrer olieselskaberne i ubeskåret at sende prisstigningerne videre til forbrugerne...

BRANCHENYT
Læs også