SuperBrugsen moderniserer

SuperBrugsen investerer i løbet af de næste fem uger 24 mio. kr. i modernisering og ombygning af 24 supermarkeder rundt om i landet.

»Målet er en øget omsætning på 8-10 pct. pr. butik. Moderniseringerne skal give butikkerne øget konkurrencekraft, større kundestrøm og større salg pr. kunde,« siger SuperBrugsens kædedirektør Nick Bigler.

Investeringen pr. butik varierer fra en halv mio. til knap to mio. kr. Moderniseringen og ombygningen tilrettelægges individuelt for den enkelte butik. Pengene bruges først og fremmest på at give ferskvaredelen et løft, men også facader og selve indretningen, med belysning og farvevalg, omfattes af moderniseringen. Desuden skal to nye koncepter testes i de 24 butikker: Kassepyloner, som er salgsenheder til placering ved kasselinjerne, og en opstramning af konfektureafdelingerne, så der bliver mere plads til det faste sortiment. Fungerer koncepterne efter hensigten, vil de blive indført i hele kæden...

BRANCHENYT
Læs også