Højere trods uændret rente

Det danske obligationsmarked lukkede torsdag højere, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) på dagens rådsmøde som ventet valgte at fastholde sin toneangivende rente - minimumsrefirenten - på 3,25 pct.

Den toneangivende 10-årige statsobligation, 6-11'eren, lukkede 0,35 point højere i kurs 106,80 med en rente på knap 5,11 pct. Der blev omsat for 1,8 mia. kr. mod 1,1 mia. kr. onsdag. Det danske marked fulgte udviklingen i Tyskland, hvorfor rentespændet mellem de to landes 10-årige statsobligationer var uændret 19 basispoint.

Det europæiske renteniveau er stadig passende, sagde ECB-chef Wim Duisenberg på et pressemøde, efter at ECB's styrelsesråd havde besluttet at fastholde den toneangivende rente for euroområdet. Ifølge Duisenberg vil den aftagende inflation fremme efterspørgslen, ligesom betingelserne for finansiering er meget favorable. Han venter dog, at udviklingen i den europæiske økonomi fortsat vil være svag i begyndelsen af 2002, selv om han allerede ser tegn på fremgang. Til trods for, at ECB fastholdt renten, tiltog fremgangen for de rentebærende papirer i løbet af eftermiddagen...

BRANCHENYT
Læs også