Aktiefald gav plusser

Det danske obligationsmarked lukkede tirsdag lidt højere, da fald på de europæiske aktiebørser lokkede flere over i de relativt mere sikre rentebærende papirer. Investorerne reagerede behersket på en række nøgletal fra Euroland, som da også gav et noget uklart billede af tilstanden i den europæiske økonomi.

Den toneangivende 10-årige statsobligation, 6-11'eren, lukkede 0,20 point højere i kurs 107,25 med en rente på knap 5,05 pct. Omsætningen var ligesom mandag på ca. 2,5 mio. kr. Rentespændet mellem de tyske og danske 10-årige statsobligationer var 20 basispoint mod 21 basispoint mandag.

En række nøgletal gav tirsdag middag ikke noget klart svar på, hvorvidt den europæiske økonomi går bedre tider i møde. Således skuffede detailsalget i de 12 eurolande, da det viste sig at være faldet med 0,5 pct. på årsbasis i oktober, mens analytikerne havde ventet en stigning på 1,6 pct. Bedre så det dog ud for eurozonens økonomiske tillidsindikator, som uventet steg for første gang det seneste år i december...

BRANCHENYT
Læs også