Finans:

JEUDAN

Ejendomsselskabet Jeudan venter et overskud før skat på 105-115 mio. kr. i 2001, da det venter positive kurs- og værdireguleringer på 45-50 mio. kr., meddeler Jeudan. Tidligere har selskabet blot oplyst sine forventninger til det primære resultat inden kurs- og værdireguleringer, og de lyder fortsat på 60-65 mio. kr. Samtidig oplyses, at selskabet har solgt ni mindre ejendomme for i alt 75 mio. kr. Gevinsten fra salgene udgør samlet 9 mio. kr. i forhold til ejendommenes bogførte værdi, og beløbet indgår i de ventede kurs- og værdireguleringer på 40-45 mio. kr. for 2001. RB-Børsen

GABRIEL HOLDING vedtog på generalforsamlingen i december at fordoble aktie kapitalen fra 21 mio. kr. til 42 mio. kr. Selskabet meddeler nu, at fondsaktierne tildeles den 18. januar, samt at de giver ret til fuldt udbyttte fra regnskabsåret 2001/02. Der foreligger ingen planer om at udstede tegningsretter til de nye aktier. Omsætningen i selskabet er i de seneste fem år næsten fordoblet. Stigningen skyldes især et øget eksportsalg, der nu udgør ca. 75 pct. af omsætningen...

BRANCHENYT
Læs også