Finans

FLS Bestyrelsen for Potagua har midt i forberedelserne til salget af arvegodset FLS Industries fået ny formand. Advokat Christian Kjær blev på et møde tirsdag konstitueret formand i stedet for Karin Arnstedt, der forlader posten efter ni år. Karin Arnstedt fortsætter som menigt medlem af Potaguas bestyrelse. Potagua, der ejer en betragtelig ejerpost i FLS Industries, ejes af familierne Arnstedt, Münster og Kjær. De er alle efterkommere af stifterne af milliardkoncernen FLS Industries. /ritzau/

SKAT Et af de mest lovende råstoffund i Danmark i nyere tid er endt som en rendyrket skattetransaktion mellem A.P. Møller Gruppen og Dansk Supermarked, skriver Politiken. A.P. Møller Gruppen har netop solgt A/S Dansk Bentonit Miljø i Rødby til Dansk Supermarked. De jyske købmænd har købt A/S Dansk Bentonit Miljø på grund af selskabets underskud på 30 mio. kr. Underskuddet skal bruges til at nedbringe skattebetalingen af de penge, Dansk Supermarked tjener i de kommende år. Dansk Supermarkeds informationschef Poul Guldborg bekræfter, at der er tale om en rent finansiel model "med et skatteteknisk sigte". /ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også