Indvandreres erhvervsfrekvens er faldet

Indvandrere og passiv forsørgelse er tilsyneladende en dårlig cocktail i Danmark. I hvert fald har Danmark sværere end andre EU-lande ved at få indvandrere ind i arbejdsstyrken. Til gengæld er Danmark ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bedre end gennemsnittet i EU, når det handler om at finde job til de indvandrere, som tæller med i arbejdsstyrken.

Årsagen til de dårlige resultater, når det gælder om at få indvandrerne gjort jobparate, er ifølge DA sammensætningen af indvandrerne i Danmark.

»I starten af 1980'erne udgjorde andelen af flygtninge 2-3 pct. I dag er andelen ca. 30 pct. Det har i sig selv betydet, at indvandrernes erhvervsfrekvens er faldet. Flygtninge har ofte dårligere uddannelsesmæssige forudsætninger end andre indvandrere,« siger Berit Kjær Petersen, arbejdsmarkedskonsulent i DA...

BRANCHENYT
Læs også