Strid om ADSL-priser

Danske TDC-kunder skal betale to tredjedele mere for en hurtig ADSL- forbindelse, end de svenske kunder må af med for en tilsvarende forbindelse hos deres tidligere telemonopol, Telia. Og internetsurferne på den anden side af Øresund kan slippe endnu billigere, hvis de vælger en af de mindre svenske udbydere - som eksempelvis Bostream.

Alligevel klager teleselskaber på begge sider af Sundet over, at ADSL-priserne er for lave. Forskellen er blot, at mens TDC-konkurrenterne i Danmark presser på for at få TDC til at hæve sine priser, bruger Telia de høje TDC-priser til at retfærdiggøre sit ønske om en massiv prisstigning.

Adm. direktør Marianne Nivert fra Telia mener, at forskellen på, hvad det koster for konkurrenter at leje plads på det sidste stykke ledning fra stikdåsen og ud til den nærmeste telefoncentral - også kaldet det rå kobber - og prisen for ADSL, er blevet for tynd...

BRANCHENYT
Læs også