Nokia sørgede for en god tone

Den finske mobiltelefongigant Nokia leverede torsdag et kvartalsregnskab garneret med lyse fremtidsudsigter, der mere end indfriede investorernes forventninger. Og efterfølgende bredte der sig en positiv stemning omkring adskillige tele- og teknologibetonede aktier, hvilket gjorde torsdagens handel ganske livlig.

Indtjeningen hos verdens største mobiltelefonproducent, Nokia, lå over analytikernes prognoser. Og med et overskud i de sidste tre måneder af 2001 på 12,1 mia. kr. betegnede flere markedsdeltagere kvartalsmeddelelsen som overraskende stærk.

Endvidere hæftede mange sig ved Nokias positive forventninger til fremtiden, der stod i kontrast til flere af de seneste meldinger fra de store internationale finanshuse...

BRANCHENYT
Læs også