Greenspan hev kurserne ned

Obligationerne faldt under fredagens handel, da investorerne havde fået afkodet centralbankchef Alan Greenspans redegørelse og nået til den erkendelse, at striben af rentenedsættelse i USA måske var ovre i denne omgang.

Torsdag havde den amerikanske centralbankchef redegjort for den økonomiske situation i USA under en tale til Senatets budgetkomite. Ifølge Alan Greenspan var de spirende væksttegn i USA begyndt at virke fastere, mens bremsen på den amerikanske økonomi syntes en smule lettere. Traditionen tro ville Alan Greenspan ikke sige noget om, hvor nært forestående et eventuelt opsving i USA var, men investorerne fandt hans ordvalg langt mere optimistisk end tidligere på måneden.

En række analytikere fra de store internationale finanshuse har på det seneste givet udtryk for, at der snart vil ske en bedring i den økonomiske situation. Og sammenholdt med Greenspans meldinger følte flere og flere sig overbeviste om, at fremgangen i den amerikanske økonomi ville vise sig allerede til sommer...

BRANCHENYT
Læs også