Choice Hotels-kæden ramt af problemer

Nordens næststørste hotelkæde, Choice Hotels Scandinavia, er kommet dårligere fra start i Danmark end forventet. Ifølge den norske koncernchef vil det samlede koncernresultat for 2001 blive trukket ned af resultatet på det danske marked.

»Vi har været i en etableringsfase i Danmark sidste år. Og det har vist sig at være dyrere end beregnet. Samtidig løb vi ind i en turistkrise, og så fik vi 11. september. Det er problemer af den støbning, der gør, at Danmark bliver et offerlam. Ikke sådan at forstå, at vi ofrer Danmark, men det gør ondt at være ny på sådan et marked,« siger Choice-kædens danske administrerende direktør, Ronni Guldbrandsen.

Han lægger imidlertid vægt på, at en offensiv strategi skal vende det uventet dårlige resultat, som hotelkæden havde sidste år i Danmark. Ronni Guldbrandsen ønsker ikke at sætte tal. Men han bekræfter, at året 2001 havde en negativ indvirkning på det samlede koncernresultat, hvor Choice-kæden regner med at tjene 30 mio. norske kroner før skat med en omsætning på 120 mio. norske kroner...

BRANCHENYT
Læs også