Federal Reserve holdt renten i ro

Aktiemarkedet i USA viste ingen umiddelbare tegn på bedring onsdag eftermiddag, da investorerne fulgte det samme adfærdsmønster som dagen før. Positive nøgletal blev ignoreret, og i stedet fokuserede man på skandalen i Enron, fordi det frygtes, at andre selskaber er i en lignende situation.

Onsdag var der godt nyt fra den amerikanske økonomi, da BNPet i 4. kvartal 2001 til stor overraskelse for markedsdeltagerne viste sig at være steget med 0,2 pct. Selv om fremgangen i BNPet var moderat, stod udviklingen i skærende kontrast til prognoserne, der havde forudsagt et fald på over 1 pct.

Det lille praj om fremgang i den amerikanske økonomi kunne sammen med stigningen i ordreindgangen og forbrugertilliden let have stimuleret investorernes købelyst. Men ikke onsdag, for investorernes usikkerhed om sigtbarheden i flere af regnskabsmeddelelserne lagde hurtigt låg på eventuelle spirende tegn på optimisme...

BRANCHENYT
Læs også