Håb om en frivillig aftale

Topfolkene i dansk landbrug overvejer nu at indgå en frivillig aftale, som skal sikre, at ingen levende dyr transporteres i mere en otte timer, når de skal til slagteriet.

I denne uge skal spørgsmålet drøftes i Landbrugsraadet. Overvejelserne udspringer af sagen om en ladning levende heste, der blev sendt fra Herning til Syditalien uden at få vand, foder eller hvile undervejs.

Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsraadet, understreger, at den rigtige langsigtede løsning er, at der indføres skærpede EU-regler på området. Men den slags kan tage tid, og derfor overvejer erhvervet nu en frivillig aftale. Det er tidligere set, da landbruget for nogle år siden frivilligt besluttede at indstille brugen af antibiotiske vækstfremmere i foderet...

BRANCHENYT
Læs også