Kort nyt

Flere, men mindre biler

BILSALG Salget af personbiler steg i januar med 13,6 pct. i forhold til samme måned året før, oplyser De Danske Bilimportører. Der blev i alt registreret 7043 nye biler i januar, men det er i den mindre ende af skalaen. Danskerne køber mindre og mere fleksible biler, og hele 65 pct. af alle de nyregistrerede biler var fra den lille klasse og den lille mellemklasse. Samtidig udgør dieseldrevne biler en stadig større andel af nysalget. Bilimportørerne ser med behersket optimisme på de nye tal og håber, at den kraftige nedgang i salget af personbiler, der har præget markedet siden 1999, nu er bragt til ende. Der er dog ikke megen optimisme at hente i salget af varebiler og lastbiler, der i januar viste en nedgang på henholdsvis 2,3 og 12 pct. i forhold til samme måned sidste år. /ritzau/

Nummeroverførsler på plads TELEFONI Der bliver ikke brug for at uddele dagbøder til teleselskaberne for at sløse med nummeroverførslerne. Tirsdag indløb anden runde af telefirmaernes redegørelser til Telestyrelsen, og onsdag oplyste kontorchef Lars Sten Jørgensen til Ritzau, at der ikke bliver brug for at tage yderligere skridt over for firmaerne i denne omgang. Teleselskaberne blev i sidste måned truet med dagbøder, hvis de ikke med kort varsel fik styr på de mange kunder, hvis telefoner var totalt døde, fordi nummeroverførslerne mellem selskaberne gik i hårknude.Om og i givet fald hvornår Telestyrelsen igen vil kigge selskaberne over skulderen, ønsker Lars Sten Jørgensen ikke at løfte sløret for. /ritzau/ Flere fynske fyringer ARBEJDSMARKED Flere fynske fyringer er på vej inden for både produktionsvirksomhed og avisdrift. På virksomheden Bakaert Handling A/S - det tidligere Variant System International i Middelfart, har 45 ansatte svarende til hver tredje af de 137 medarbejdere fået besked om, at de på grund af ordretilbagegang kan forvente en fyreseddel inden påske. Virksomheden producerer rullecontainere til blomstertransport. Og på Fyns Amts Avis A/S i Svendborg, orienterede chefredaktør Ole C. Jørgensen i tirsdags om, at der skal spares 10 mio. kr. svarende til 20-25 stillinger, og at der vil ske fyringer, fordi bladhusets største kunde FDB har valgt andet trykkeri til fremstilling af koncernens tryksager. Høj Matroser oftere på sygehus ARBEJDSMARKED Mandlige matroser og kvindelige rengøringsassistenter er oftere indlagt på sygehus end ansatte i andre erhverv, viser tal fra Danmarks Statistik. Således var andelen af indlagte mænd beskæftiget med skibstransportarbejde - som eksempelvis matroser - 50 pct. større end andelen af indlagte mænd i andre erhverv. Tallene dækker 2000, hvor det for kvindernes vedkommende er kvinder med rengøringsarbejde og køkkenarbejde i private hjem, der tegner sig for de fleste indlæggelser set i forhold til kvinder i andre fag. /ritzau/ Tjenere søger partnere ARBEJDSMARKED Tjenere, kokke og smørrebrødsjomfruer i RestaurationsBranchens Forbund (RBF) er for tiden ude og søge nye samarbejdspartnere med en eventuel fusion for øje. Således har forbundet taget kontakt til SiD, NNF (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet) samt HK for at tale om fusionsplanerne på sigt, skriver SiD's netavis. RBF har godt 23.000 medlemmer, og forbundet har tidligere været på frierfødder i forhold til en ny samarbejdspartner.I denne omgang vil RBF have møder med de tre forbund i løbet af marts i år. /ritzau/ Vikarbureauer slås sammen JOB Vikarbureauet Proffice Care overtager Dansk Sygepleje Vikarservice A/S, som har over 3000 vikarer tilknyttet. Selskabet leverer mandskab til de fleste områder i sundhedssektoren, bl.a. til offentlige hospitaler, privathospitaler, hjemmeplejen, plejehjem samt klinikker og andre institutioner. Personalegruppen dækker sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter samt plejere. /ritzau/ Danisco skal sikres bedre INDUSTRI Sukkerfabrikken i Nakskov skal sikres for et beløb på mellem seks og otte millioner kroner, fordi det ønskes af Daniscos amerikanske kunder, skriver Lolland-Falster Folketidende onsdag. Det drejer sig om en sikring mod, at uvedkommende trænger ind, og det vil ske ved, at fabrikken deles op i to, så afdelingen for selve sukkerfremstillingen lukkes af fra det område, hvor sukkerroedyrkere og vognmænd færdes. Direktør Erik Rosendal vil ikke tale om amerikansk terrorfrygt i forbindelse med projektet, men siger, at sikringen skal ses som en investering i et fortsat godt forhold til sukkerfabrikkens udenlandske kunder. /ritzau/ FDB hård ved chauffører ..

BRANCHENYT
Læs også