Landmænd i miljøklemme

Et stigende antal landmænd, som ejer masser af jord, men slet ingen husdyr, taber millioner som følge af et paradoks i miljøreglerne. Hvis landmændene, der typisk har koncentreret sig om planteavl, en skønne dag beslutter sig for etablere produktion af eksempelvis grise, løber de stadig oftere ind i et afslag fra miljømyndighederne i amterne.

I princippet kan en landmand, der ejer 200 hektar, således få afslag på en ansøgning om at producere 50 grise om året. Og det hjælper ham intet, at han har rigelige arealer til at bringe gyllen ud på.

Forklaringen er, at amterne skal tage hensyn til den såkaldte kumulations-effekt: Hvor meget landbruget i et givent område samlet set belaster miljøet. Hvis planteavleren med de 200 hektar er så uheldig at have et par rigtig store svinefabrikker som naboer, vil amtet ofte vurdere, at landbrugets miljøbelastning i området ikke kan øges yderligere. Derfor får planteavleren afslag på sin ansøgning, og resultatet kan omgående registreres i ejendomsvurderingen, der vil styrtdykke, fordi det nu står klart, at der aldrig vil kunne etableres husdyrproduktion på bedriften. Både Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne får et stigende antal henvendelser om problemet...

BRANCHENYT
Læs også