Kurserne faldt på sur tone

Det danske obligationsmarked havde svært ved at holde skansen hen over tirsdagen, fordi investorerne var yderst tilbageholdende med at tage nye initiativer, og ved lukketid var det blevet til mange minusser. Dagen bød på et par vigtige nøgletal, der i øvrigt pegede i hver sin retning, men ingen af dem formåede at rykke det helt store i markedet.

Inden investorerne nåede frem til formiddagens vigtigste begivenhed, det tyske ifo-indeks, skulle de franske forbrugerpriser nydes sammen med morgenkaffen. Og flere fik den galt i halsen, for i januar steg forbrugerpriserne i Frankrig med 0,5 pct. i forhold til måneden før, hvilket var mere end ventet. På årsbasis blev inflationen i Frankrig i januar opgjort til 2,2 pct., hvilket er over Den Europæiske Centralbanks grænse på 2,0 pct.

Skuffelsen over udviklingen i de franske forbrugerpriser lagde hurtigt en dæmper på købelysten, og først på formiddagen tabte adskillige papirer højde. De negative tendenser blev forstærket efter offentliggørelsen af det tyske ifo-indeks, der lodder stemningen blandt industrilederne i eurozonens største økonomi...

BRANCHENYT
Læs også