Eksplosion i boliggæld bekymrer

Den eksplosive vækst i danskernes boliggæld bekymrer Nationalbanken, der nu vil stille skarpt på familien Danmarks forkærlighed for at belåne friværdier i huset med de populære rentetilpasningslån.

Rentetilpasningslånenes popularitet har flere gange fået Nationalbanken til at advare om, at en pludselig rentestigning kan føre til stærkt stigende terminsregninger til boligejerne. Sagen er nemlig, at prisen på denne type lån følger den korte rente, mens de traditionelle 20- eller 30-årige lån låser renten fast over en lang årrække og lægger sig op ad den noget mere stabile lange rente.

»Argumenterne for og imod rentetilpasningslånene flyver rundt i luften i såvel dagspressen som det økonomiske miljø, og nu vil vi gøre et forsøg på at komme hele vejen rundt om emnet i Nationalbankens regi. Vi vil bl.a. se på boligejerens situation og vurdere, i hvilke situationer rentetilpasningslån er et problem eller det modsatte,« siger underdirektør Anders Møller Christensen fra Nationalbanken...

BRANCHENYT
Læs også