USA-tal gav børserne et løft

Med en overraskende stor oprevidering af det amerikanske BNP i bagagen drog investorerne mod aktiemarkederne torsdag eftermiddag, hvilket løftede børserne i såvel Europa som USA.

Tidligere på året var den årlige økonomiske vækst i USA i 4. kvartal 2001 blevet anslået til 0,2 pct., men torsdag kom der reviderede tal, og det viste en økonomisk vækst på hele 1,4 pct. Under en højkonjunktur er det bestemt ikke noget at prale af, men under de nuværende omstændigheder er det ganske pænt, og i alt fald langt bedre end investorerne havde ventet.

Desuden underbyggede Chicago-indkøbschefernes forventningsindeks takterne fra det reviderede BNP-tal, da indikatoren steg mere end ventet i februar...

BRANCHENYT
Læs også