Kurserne fortsatte nedad

Det danske obligationsmarked lagde ud i fin stil onsdag morgen, da investorerne fulgte op på stigningerne i det amerikanske marked aftenen før. Midt på formiddagen fik spekulationerne i et forestående økonomisk opsving i USA atter tag i investorerne, hvorefter de droppede købsordrerne, og sidst på eftermiddagen lå markedet lavere.

Den positive åbning onsdag morgen kom som reaktion på udviklingen i det amerikanske obligationsmarked, hvor kurserne fik et løft, fordi investorerne mente, at de var faldet for meget. Korrektionerne i det hjemlige marked var dog kun halvhjertede, for i investorernes baghoveder lurede hele tiden udsigten til et snarligt konjunkturskift i USA.

Gennem de seneste dage har nøgletal fra USA forstærket formodningerne om, at den amerikanske økonomi er i klar bedring. Er det tilfældet, vil der sikkert blive sat en stopper for yderligere rentenedsættelser fra Federal Reserves side i forsøget på at tage et eventuelt opadgående pres på inflationen i opløbet...

BRANCHENYT
Læs også