Kursfald før lukketid

En stribe overraskende stærke amerikanske nøgletal gav investorerne lidt at se til under den sidste time af fredagens handel, og efterfølgende blev et noget uensartet marked sporet ind på et lavere slutniveau.

Frem til offentliggørelsen af de amerikanske nøgletal ved 16-tiden var handelen i det hjemlige obligationsmarked præget af spredte justeringer, og sidst på formiddagen lå kurserne kun lidt ændret. Over middag bevægede obligationerne sig i forskellige retninger, og det var først efter offentliggørelsen af de amerikanske nøgletal, at der kom lidt mere samling på tropperne, og markedet kørte nedad.

Den første overraskelse fik markedsdeltagerne i forbindelse med forbrugertilliden fra University of Michigan, der steg til 96,9 i maj fra 93,0 måneden før. Fremgangen var lidt større, end investorerne havde forudset, og umiddelbart efter begyndte flere at spekulere på, om Chicago indkøbschefernes forventningsindeks og fabriksordrerne i USA ville pege i samme retning...

BRANCHENYT
Læs også