Dyre arbejdsskader i Post Danmark

Fravær på grund af arbejdsskader kostede i fjor Post Danmark 16,3 mio. kr. alene i lønudgifter til sygemeldte ansatte. 1283 ansatte kom så slemt til skade, at de måtte sygemeldes, og mere end 40 pct. af skaderne skyldtes fald med cykel eller på trapper og fortove, skriver Post Danmarks blad, Nyhedsposten.

»Vi skal blive meget bedre til at undgå ulykker og til at forebygge. Desværre viser tal fra første kvartal af 2002, at vi stadig har en alt for høj ulykkesfrekvens og fravær som følge af skaderne,« siger sikringschef Ebbe Andersen. Han påpeger, at skaderne svarer til, at Post Danmark mangler 65 medarbejdere. Men lønnen til de fraværende medarbejdere kan vise sig at være den mindste del af udgiften.

Handelshøjskolen i Århus har sammen med konsulentvirksomheden PricewaterhouseCoopers og Arbejdstilsynet analyseret arbejdsulykker på danske virksomheder. De når frem til, at de samlede udgifter ligger mellem 10.000 og 90.000 kr. pr. ulykke afhængigt af virksomheds- og brancheforhold. /ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også