Obligationerne på optur

Bøtten vendte i det hjemlige obligationsmarked onsdag morgen, da investorerne på ny tabte lysten til at gøre handel på aktiebørserne og i stedet søgte tilflugt i de rentebærende papirer. Dagen igennem var obligationsmarkedet godt understøttet af de skrantende aktiemarkeder, og ved lukketid var det blevet til plusser over det meste af linjen.

De europæiske aktiebørser lagde ud med kursfald onsdag morgen, hvilket sendte en strøm af investorer i sikkerhed i de fastforrentede værdipapirer. Selv om de internationale aktiemarkeder kom lidt på benene igen ud på eftermiddagen som følge af en forbedret stemning på børserne i New York, bevarede obligationerne en pæn del af formiddagens nyvundne højde.

Euroens styrke over for dollaren var ligeledes med til at holde investorernes interesse for obligationsmarkedet ved lige. Men overordnet var det udviklingen på aktiebørserne, der styrede obligationerne...

BRANCHENYT
Læs også