Deltagerne slap med skrækken

Det danske aktiemarked faldt tilbage umiddelbart efter åbningen onsdag som reaktion på den sure stemning, der havde præget børserne i New York aftenen før. Markedet nåede et lavpunkt først på eftermiddagen, hvorefter det begyndte at gå opad, og ved lukketid var KFX-indekset kun faldet 0,32 point til 251,38.

På de europæiske børser stod den ligeledes på kursfald onsdag, og det gik blandt andet ud over en række tele- og teknologiaktier. Den beherskede vægt af teknologiaktier i det hjemlige marked forhindrede dog en større nedtur, og sidst på eftermiddagen var børsen i København faldet langt mindre end de øvrige i Europa.

Medicinalaktierne kom under pres onsdag formiddag på grund af nedjusteringen fra Abbott Laboratories i USA tirsdag. Den dæmpede resultatprognose fra den amerikanske medicinalkoncern gjorde tilværelsen sur for mange medicinalaktier, og sidst på eftermiddagen var Lundbeck faldet 2,50 kr. til kurs 191. Novo Nordisk fik bedre fat ud på eftermiddagen, og ved lukketid var kursen steget til 241 - 2 kr. over tirsdagens slutniveau...

BRANCHENYT
Læs også