Vindmøllemand i JP's bestyrelse

Det nyvalgte medlem af bestyrelsen for Jyllands-Posten A/S, Johannes Poulsen, er en erfaren mand i dansk erhvervsliv. Mest kendt har han nok været som administrerende direktør for vindmøllefabrikken Vestas Wind Systems A/S fra 1987 til april 2002.

Johannes Poulsen valgte at forlade direktørposten i forbindelse med sin 60 års fødselsdag den 14. april i år. Han havde muligheden for at fortsætte til sit fyldte 65. år, men angav det opskruede tempo i den børsnoterede og stærkt ekspanderende virksomhed som forklaring på, at han valgte at trække sig tilbage i april.

Johannes Poulsen, der er født i Nr. Vium, er cand. merc. i organisation og virksomhedsledelse fra Handelshøjskolen i Århus i 1972. Inden studietiden arbejdede han i en årrække i detailhandelen, blandt andet som afdelingschef og disponent...

BRANCHENYT
Læs også