Kurserne steg på aktiefald

Der var ikke meget hokuspokus i fredagens hjemlige obligationsmarked, hvor investorernes opførsel til forveksling lignede deres adfærd dagen før. Aktiemarkederne faldt yderligere, og mange investorer kunne ikke finde andre steder at placere deres midler end i de rentebærende papirer, hvilket trak kurserne op.

Hen over formiddagen udbyggede adskillige obligationer deres stigninger i takt med, at de europæiske aktiebørser tabte mere og mere højde. Investorerne solgte deres aktier og skyndte sig i sikkerhed med deres frigjorte midler, hvilket gav en stigende interesse for de fastforrentede værdipapirer. Tendensen blev forstærket ud på eftermiddagen, da begge aktiebørser i New York lagde ud med overbevisende minusser, der hurtigt øgede tilstrømningen til obligationsmarkedet.

Fredagen bød også på en række nøgletal, hvoraf et par stykker var med til at intensivere efterspørgslen efter de rentebærende papirer...

BRANCHENYT
Læs også