Byggenoter

Thorsens sidste projekt Det prisbelønnede byggeri af tre boligblokke med 49 lejligheder på Capellakaj ved Københavns Frihavn, bliver nu solgt som ejerlejligheder. Det var pensionskassen AP Pension, der som investor stod bag byggeriet, der blev entreprenør Kurt Thorsens sidste projekt. AP Pension tager konsekvensen af, at det bliver svære at leje ud i Københavns havneområde i takt med at nye boliger kommer til og ændrer byggeriet fra lejerboliger til ejerboliger.

Skader i ældre boliger

  • Antallet af byggeskader i ældre boliger er steget så meget, at det kan få konsekvenser for Byggeskadefondens forpligtelser til at forsikre offentligt støttet boligbyggeri, fremgår det af fondens årsberetning. I forbindelse med offentligt støttet boligbyggeri, indbetales en procent af prisen til den særlige Byggeskadefond til forsikring af op senere opståede byggeskader. Forsikringen dækker 20 år frem, og det er især skader i det lidt ældre boligbygbyggeri, der nu er i stigning. I 2001 var der 259 anmeldelser til til Byggeskadefonden om opståede byggeskader,. Året før var der 207, og der blev udbetalt erstatninger på 126 mio. kroner. På baggrund af anmeldelser i begyndelsen af 2002 er det ikke usandsynligt, at der vil blive anmeldt endnu flere byggeskader i 2002 end i 2001, hedder det i beretningen.

Store projekter på vej

  • NCC Danmark A/S er på vej med to større byggeprojekter, som entreprenørselskabet forventer færdig i løbet af efteråret. Det drejer som om opførelsen af nyt lokalkontor på 1.600 kvadratmeter til revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers med beliggenhed i Snoghøj og udsigt til Lillebæltsbroen. Huset, der samler de to lokalkontorer i Middelfart og Fredericia, er budgetteret til 13 mio. kroner. Samtidig opfører NCC Danmark A/S et godt 3.200 kvadratmeter køle- og tørgodslager og en ca. 800 kvadratmeter velfærdsbygning for speditionsfirmaet Andreas Andresen A/S i Padborg med et samlet byggebudget på 24 mio. kroner

Ingen førstepræmier

  • Der var ingen førstepræmier, da Erhvervs- og Boligstyrelsens direktør Anders Kretzschmar tirsdag i sidste uge uddelte priser som led i et fireårigt projekt om formgivning og ny industrialisering. Derimod blev der uddelt anden og trediepræmier til arkitekt- og designstuderende for prisopgaven "Nye Generationer af Byggekomponenter". Prisopgaven er udskrevet af Erhvervs- og Boligstyrelsen i samarbejde med Kulturministeriet og arkitekt- og designskolen. Resultatet viser, at der er behov for styrkelse af undervisningen indenfor industrialiserede byggeprocesser, lød dommerkommentaren.

Kvalitet i byerne

  • Der er byplanlægning og bykvalitet på programmet, når dansk byplan laboratorium holder det 52. danske byplanmøde den 3. og 4. oktober i Århus. Blandt andre vil professor Michael Sten Johnsen, Arkitektskolen i Århus fokusere på, hvordan vi får større kvalitet i det fysiske miljø, og han vil komme ind på, hvordan man forholder sig bevidst til byens bebyggelsesstruktur, værdifulde kulturmiljøer og landskabstræk. Andendagen byder på udflugter til en række landskabskulturmål og specielle byggerier i og omkring den jyske hovedstad.

Forlig om byggesjusk



  • Entreprenørselskabet Skanska har indgået forlig med investorselskabet AP Pension i en sag om byggesjusk i forbindelse med, der blev konstateret en række fejl og mangler efter færdiggørelsen af lejlighedsbyggeriet på Capellakaj i Københavns Frihavn . Ifølge AP Pensions direktør Holger Dock er sagen ude af verden, efter at 14 lejligheder, har gennemgået en renovering og er klar til at blive solgt. Prisen for lejlighederne på Capellakaj ligger i klassen to til seks mio. kroner.


BRANCHENYT
Læs også