Udsalg hele sommeren

Sæsonen for udsalgsskilte bliver længere, i takt med at kædebutikkerne vinder frem i byer og indkøbscentre. Mange butikskæder har deres egne udsalgsdatoer, som ikke passer med centrenes, og derfor kan butikker flere steder i landet komme til at holde endog meget lange sommerudsalg - i visse tilfælde endda to sommerudsalg efter hinanden.

Lyngby Storcenter har som formentlig det første center herhjemme indrettet sine vedtægter på at respektere kædernes egne ønsker om udsalg. Butikkerne i centret har lov at holde udsalg samtidig med de andre i deres kæder, når blot de så også deltager i centrets udsalg.

Det betyder, at f.eks. H&M kommer til at holde et meget langt udsalg i Lyngby Storcenter. H&M's udsalg begynder i morgen, mens Lyngby Storcenters udsalg begynder knap tre uger senere, den 17. juli. Også Føtex og Merlin får et langt udsalg i Lyngby - de begyndte nemlig i går...

BRANCHENYT
Læs også