Afventende tone

Den amerikanske dollar virkede forholdsvis modstandsdygtig først på mandagen, mens investorerne afventede friske nøgletal fra USA og åbningen på aktiebørserne i New York. I løbet af formiddagen formåede dollaren at vinde lidt højde over for euroen, og ved 16-tiden var kursen på den europæiske valuta faldet til 0,9853 dollar mod 0,9881 dollar forud for weekenden.

Efter fredagens skuffende amerikanske nøgletal og den efterfølgende rutschetur på Wall Street var investorerne blevet mere forsigtige med at tage nye initiativer. De seneste indikatorer fra USA har vist, at økonomien er i en noget tvivlsom forfatning, men dollaren syntes i første omgang at have overlevet de negative signaler.

En stor del af mandagens opmærksomhed samlede sig om det amerikanske ISM-indeks for servicesektoren, der tager temperaturen på indkøbschefernes forventninger til fremtiden. Og i juli-versionen faldt ISM-indekset til 53,1 fra 57,2 måneden før, hvilket indikerede, at indkøbscheferne ikke tror på nogen umiddelbar bedring af den økonomiske situation...

BRANCHENYT
Læs også