Sonofon outsourcer til WM-data

Teleselskabet Sonofon overlader ansvaret for en stor del af virksomhedens it-drift til WM-data, hvormed 75 medarbejdere skifter arbejdsgiver fra Sonofon til WM-data.

Den fire-årige aftale omfatter 2000 brugere på 65 kontorer og mere end 350 servere, og aftalen betyder, at WM-data har det fulde praktiske og økonomiske ansvar for driften af størstedelen af it-systemerne hos Sonofon. Ønsket med aftalen er fra Sonofons side, at virksomheden når sit mål om at fastholde og udvide forbedringer af effektivitet, lønsomhed og konkurrenceevnen på det hårde danske telemarked. Sonofon har i forvejen gode erfaringer med outsourcing af en række funktioner som lager, kantine og lønadministration. WM-data skal nu stå for Sonofon's servere, programmer, netværk, kommunikation og brugersupport. maria

Læs også
Top job